Bekæmp prostitution og kvindehandel nu!
Rasmus Bøttcher Christensen
Dansk Kvindesamfund kræver, at der samtidig med en lov, der forbyder sexkøb, etableres
exitprogrammer i alle landets regioner, hvis primære fokus er at støtte kvinder i at komme ud af prostitution ved at tilbyde social, juridisk, psykologisk, lægefaglig, uddannelsesmæssig og økonomisk rådgivning og hjælp, herunder frit lejde i forbindelse med socialt bedrageri,
permanent opholdstilladelse til handlede kvinder, og
regionale rådgivningstilbud til sexkøbere, der ønsker at stoppe med at købe sex
Dansk Kvindesamfund henstiller til, at der forskes i
senskader efter prostitution, og
omfanget af sexkøbere, prostitution og kvindehandel før og 10 år efter en sexkøbslov
Dansk Kvindesamfund henstiller til, at samfundet i henhold til artikel 5 i FN's Kvindekonvention går aktivt ind i at forandre synet på mænds og kvinders seksualitet og mænds ret til at købe sex, ved at
seksualitet og køn sættes til debat i samfundet på alle niveauer, og
de 86 pct. ikkesexkøbende mænd opfordres til at bryde tavsheden og gå ind i prostitutions- og seksualitetsdebatten med deres kønsfæller
Det er i helt overvejende grad mænd, der køber sex. Vi vil have dem til at lade være.