CVU-revisor suspenderet efter DR-program
Rasmus Nielsen
UdgiverRevisoren Bo Sølje Jensen er blevet suspenderet fra sit job i Center for Videregående Uddannelser (CVU), Storkøbenhavn.
Revisoren blev optaget med skjult kamera i mandagens DR-dokumentar, "Prostitutionens bagmænd" og afsløret i at instruere i, hvordan prostituerede kan vaske sorte penge hvide.
"Vi har besluttet at suspendere ham, indtil vi finder ud af, hvad der er op og ned på det hele. Det er min eneste kommentar," siger administrationschefen på CVU Storkøbenhavn Anne Sørensen til avisen.dk.
Gennem sit job hos CVU Storkøbenhavn har Bo Sølje Jensen blandt andet haft titel af regnskabskonsulent for Undervisningsministeriet.
DR har siden sommeren 2007 infiltreret prostitutionsbranchen i København med skjult kamera. Dokumentaren viser, hvordan kvinder bliver handlet og brugt til sex, og hvordan bagmændene får hjælp af revisorer og advokater i Danmark.