Det var nødvendigt at tage ansvar

Jeg føler langt om længe, at vi er nogle, der kæmper for det rigtige budskab

Shida Chayesteh
Demokratiske Muslimer

Et par hænder stryger hurtigt ned af Shidas lår. Hænderne tilhører en midaldrende dame i skrig-gul vest, der sammen med tre mænd tjekker alle deltagere i Demokratiske Muslimers første generalforsamling.

Sikkerhedsopbuddet foran receptionen i Parken er bastant. Og selv om Shida er en nydelig ung kvinde – af dem der ikke gør fluer fortræd - så slipper hun først ind, efter damehænderne har vandret gennem hendes tøj og håndtaske.

Da Shida kommer ind i varmen fylder forventningens smil stadig hendes læber. Der skal mere end et nærgående sikkerhedstjek til at ændre på det.

Dødstruslerne
Formiddagen inden generalforsamlingen her ellers været alt andet end til at smile over, hvis man er muslim og demokrat. På forsiden af Politiken læser Shida om ”Dødstrusler mod Demokratiske Muslimer”. Medlemmerne af foreningen bliver spyttet på, truet på livet og modtager hademails og ubehagelige telefonopkald.
Shida Chayesteh har iranske forældre, men er født og opvokset i Danmark. Hun er 23 år og læser offentlig forvaltning på Roskilde Universitetscenter (foto: Altinget.dk).

”Det er ubegribeligt, at det skal være sådan. Simpelthen frygteligt. Men det får mig ikke til at ændre holdning eller tie stille,” siger Shida bestemt.

For hende vejer grundlæggende frihedsrettigheder som forsamlings- og ytringsfrihed højere end alt andet. At melde sig ud af foreningen eller droppe generalforsamlingen har hun end ikke overvejet.

”Udover nogle småracistiske udtalelser, så har jeg aldrig selv prøvet at modtage trusler, så jeg forstår, hvis det påvirker hende meget, men jeg tror ikke, at jeg kan finde på at trække mig, hvis det sker for mig” siger Shida, da hun finder ud af, at et medlem af bestyrelsen overvejer at trække sig på grund af truslerne.

Ikke mit ansvar
Shida har indtil for kort tid siden hårdnakket nægtet at tale på andre demokratiske muslimers vegne, når diskussioner med venner og familie er pejlet ind på integration.

”Det kan ikke være mit ansvar at tale på alle muslimers vegne. Jeg taler på egne vegne, når jeg forklarer, at jeg tror på budskabet i koranen, men at jeg først og fremmest går ind for demokratiet,” siger hun.

Men efter sammenstød med flere – blandt andre enkelte fra sin danske kærestes familie ændrede hun for nylig holdning. Hun måtte simpelthen bidrage til at forklare, at muslimerne i Danmark ikke kan tages over en kam.

Under en ophedet diskussion fik hun at vide, at hun ikke kunne forvente, at danskerne forstår, at muslimer er forskellige, når hun ikke selv gør noget for at forklare forskellene.

”Jeg blev stærkt provokeret af den udtalelse. Og selv om at jeg ikke føler, at det er min pligt at skulle forsvare andre, så meldte jeg mig dagen efter ind i Demokratiske Muslimer. Jeg følte, det var nødvendigt at tage ansvar,” siger Shida alvorligt.

God stemning
Stemningen på generalforsamlingen passer Shida godt. Hun er velklædt som de andre og mascaraen sidder som den skal om hendes mørke øjne. Hun er begejstret for, at mange menige medlemmer rejser sig op og siger hvad de føler og tænker. Og flere taler med humor og nærvær.

Der bliver spøgt med imam, Abu Laban, og latter og brede smil bølger hen over salen fra formanden, Naser Khader på scenen og ned til Shida på syvende række.

Shida er stolt over sin formand. Og hun hvisker, at hun er særdeles enig, da Khader i insisterende vendinger slår fast, at Demokratiske Muslimer ikke må lade sig tryne af ekstremister, og de grupper som vil dem ondt.

Khader – som indtil generalforsamlingen havde taget sig en pause fra offentligheden i 10 dage - er et forbillede for Shida. Og hun ville gerne have talt med ham personligt, hvis han ellers havde haft et ledigt øjeblik fra ivrige journalister, fotografer og andre, der vil have del i hans kamp mod fundamentalisterne.

”Jeg vil helst ikke forstyrre ham uden at have noget vigtigt at snakke med ham om, så jeg tror, jeg lader være,” siger hun eftertænksomt.

Lyst til engagement
Shida stiller op til foreningens repræsentantskab, men bliver ikke valgt ind, da interessen for posterne er stor og konkurrencen hård blandt de fremmødte.

”Jeg blev faktisk lidt ked af, at jeg ikke fik en plads. For egentlig har jeg lyst til at engagere mig mere og måske tage ud på skoler eller andre steder og fortælle om mit syn på islam,” siger hun.

Shida overvejer derfor at stille op til et underudvalg i foreningen, hvis muligheden byder sig senere.

Indtrykkene har været mange, talerne lange og Shida er træt, da generalforsamlingen lakker mod enden. Dagen efterlader Shida med det indtryk, at hun har meldt sig ind i den rigtige forening.

”Jeg føler langt om længe, at vi er nogle, der sammen kæmper for det rigtige budskab. Som en del af Demokratiske Muslimer føler jeg, at jeg kan sige, at jeg er muslim, uden at jeg bliver misforstået.”

Se også Demokratiske Muslimer