Flertal af S-kandidater vil slå hårdere ned på vold og voldtægt
VALG: Straffen for grov vold eller voldtægt skal skærpes ifølge et stort flertal af Socialdemokraternes folketingskandidater, viser svar i Altingets og DR’s kandidattest. Men det kan de glemme, lyder det fra resten af rød blok.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørVi skal være de første og ikke de sidste til at skærpe straffen.
Morten Bødskov (S)
Tidligere justitsminister
Hvis en person begår grov vold eller voldtægt, skal vedkommende straffes endnu hårdere end i dag.
Det mener langt hovedparten af de socialdemokratiske kandidater, der stiller op til folketingsvalget, fremgår det af Altingets og DR's kandidattest.
56 ud af 79 socialdemokratiske kandidater er ’helt enige’ eller ’delvist enige’ i, at ”straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes”. Det svarer til ca. 71 procent af alle partiets folketingskandidater.
Sådan har vi gjort:
Kandidaterne har skulle erklærer sig enten 'helt enig', 'delvist enig', 'hverken/eller', 'delvist uenig' eller 'helt uenig' i følgende udsagn:
Straffen for grov vold og voldtægt skal skærpes.