Hver tredje kommune vil spare på udsatte børn og unge
ØKONOMI: Et lille flertal af økonomicheferne vil bruge flere penge på socialområdet, viser ny rundspørge. Hver tredje vil dog spare på udsatte børn og unge, mens flertallet af kommuner vil bruge flere penge på handicappede og udsatte voksne.
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørDe sidste mange år er der talt meget om kommunale besparelser på det socialeområde. Men for budgettet for 2015 er billedet noget broget i forhold til det kommende års udgifter på de kommunale budgetter.
Det viser en rundspørge, Altinget har foretaget blandt landets 98 økonomichefer i kommunerne.
Således fortæller ca. 39 procent af økonomicheferne, at de vil bruge flere penge på det sociale område, mens ca. 37 procent vil bruge mindre på handicappede, ældre, udsatte børn osv. Næsten 20 procent vil fastholde samme niveau som i 2014.
Om Altingets rundspørge
Altinget har i sidste halvdel af september gennemført en rundspørge blandt økonomichefer i landets kommuner. 59 har svaret på Altingets spørgeskema, men på enkelte spørgsmål er andelen af besvarelser lavere.