IMR FASTHOLDER KRITIK AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLER

Pressemeddelelse Ministriel notat om Hvidbog om ægtefællesammenføring IMR FASTHOLDER KRITIK Men roser viljen til dialog om at forbedre retssikkerhed I 2004 udsendte Institut for Menneskerettigheder en udredning om ægtefællesammenføring, som blev fulgt op i 2005 med en Hvidbog, der påviste forskelsbehandling. En embedsmandsgruppe fra flere ministerier har på baggrund af disse rapporter udsendt et notat, hvori de afviser Instituttets kritik. Hvidbogens opfordring til at skabe gennemsigtighed og større klarhed mht administrativ praksis på området for familiesammenføring er delvis i mødekommet med etableringen IT-portal indeholdende bla. vejledninger og praktiske oplysninger samt et antal anonymiserede praksisdannende afgørelser samt faste panelmøder med advokater og andre. Dette initiativ hilser IMR velkomment og ser det som udtryk for vilje hos ministeriet til at forbedre retssikkerheden for de involverede parter i sager om familiesammenføring. I forhold til notatets afvisning af instituttets kritikpunkter i Hvidbog om ægtefællesammenføring fra 2005 og Udredning nr. 1 om ægtefællesammenføring fra 2004, fastholder instituttet fortsat samtlige kritikpunkter, herunder vores kritik af den snævre fortolkning af art. 8 i familiesammenføringssager og forskelsbehandlingen af statsborgere i administrationen af tilknytningskravet. Instituttet har i såvel Hvidbogen som Udredningen og brev af den 22. november 2005 til Integrationsministeriet forklaret, at instituttets menneskeretlige analyser og vurderinger følger den systematik og de fortolkningsprincipper, der er udviklet ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale efterprøvende instanser. "Derfor er der grund til at påpege to principielle aspekter i tilknytning hertil", siger leder af IMR s national afdeling, Birgitte Kofod Olsen. "Instituttets vurdering af, hvad der er gældende menneskeret og i lyset heraf må anses for krænkelser af de menneskeretlige forpligtelser, bygger således udelukkende på den retspraksis, der er udviklet ved disse internationale organer.", understreger hun. De sager, der er i Hvidbogen er medtaget som eksempler på krænkelser, er udvalgt på baggrund af sådanne retlige vurderinger og er som sådan udtryk for minimumskrav til opfyldelsen af de menneskeretlige forpligtelser. Udover disse retlige vurderinger, fremkommer instituttet - som det ligeledes er anført i Hvidbogen og forklaret i nævnte brev - med vurderinger af, hvordan menneskerettighederne fremmes bedes muligt. Dette sker som led i udøvelsen af instituttets lovbundne mandat som national menneskerettighedsinstitution til at beskytte og fremme menneskerettighederne. "Instituttet har fx understreget, at manglende gennemsigtighed ikke udgør en menneskerettighedskrænkelse i sig selv, men at større gennemsigtighed ville være i overensstemmelse med vigtige det menneskerettighedsprincip om retssikkerhed for borgerne", siger Birgitte Kofod Olsen og hun fortsætter: " Denne tydelige opdeling i en selvstændig menneskeretlig analyse og en efterfølgende selvstændig menneskerettighedsfremmende vurdering har arbejdsgruppen øjensynligt ikke forstået." Institut for Menneskerettigheder vil endvidere fremhæve to konkrete forhold: Når instituttet medtager sager i Hvidbogen, hvori Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse og hvor der altså ikke foreligger en endelig administrativ afgørelse fra Integrationsministeriet, er det begrundet i, at alle dele af den offentlige forvaltning har en forpligtelse til at påse, at de menneskeretlige forpligtelser er opfyldt, når de træffe afgørelse i konkrete sager. Udlændingestyrelsen, nu Udlændingeservice, skal derfor også indrette deres praksis efter menneskerettighedskonventionernes krav. Det forhold, at der er efterfølgende er truffet afgørelse af Integrationsministeriet, som enten hjemviser eller ændrer en afgørelse truffet af Udlændingeservice, synliggør blot problemet med manglende overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med behandling i første administrative instans. I vurderingen af, om der er "uoverstigelige forhindringer" for, at et par, der søger familiesammenføring i Danmark, kan bosætte sig i et andet land, har instituttet inddraget "kulturelt og geografisk langt fra Danmark" som hensyn der skal inddrages i vurderingen. Hvorvidt ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark er et blandt flere hensyn og ikke - som fejlagtigt angivet af arbejdsgruppen - det retningsgivende kriterium for, hvornår der efter instituttets opfattelse skal meddeles opholdstilladelse i medfør af art. 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.. Klaus Slavensky Informationschef/Director Informations- og uddannelsesafdelingen/Information and Education Dept. Institut for Menneskerettigheder Danish Institute for Human Rights Tlf./Phone: (+45) 32 69 88 32 Mobil/GMS: (+45) 20 61 19 50 Strandgade 56 - 1401 Copenhagen - Denmark