Kiær: Vend aldrig ryggen til et voldsramt barn!

Vi har alle pligt til at reagere, hvis vi oplever børn og unge, der bliver udsat for vold. Ikke bare en pligt som beskrevet i loven, vi har også en moralsk pligt. Og der er tale om en pligt, der kan være med til at forebygge den negative sociale arv.

Benedikte Kiær
Medlem af Folketinget og socialordfører for Konservative

Af Benedikte Kiær
Medlem af Folketinget og socialordfører for Konservative

Siden 1997, hvor den såkaldte revselsesret blev afskaffet, har det været forbudt at slå børn. Med god grund, da vold mod børn og unge er skadeligt. For det er yderst traumatisk at blive udsat for vold af dem, der skal passe på en. Derfor er det så vigtigt, at vi reagerer og hjælper, hvis vi oplever et barn blive udsat for vold.

Men desværre er det ikke sådan. For selvom næsten hver fjerde har haft mistanke om vold mod et barn, så går kun hver anden videre med sagen. Det viser en undersøgelse fra december 2012, som foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier har fået foretaget.

Jeg blev meget overrasket og egentlig også godt vred, da jeg blev opmærksom på den nye undersøgelse. Tænk, at der er så mange, der vælger at vende et voldsramt barn ryggen! Det er rent ud sagt pinligt, at hver anden ikke vil hjælpe et barn, som de tror, bliver udsat for vold.

For ikke nok med, at volden i sig selv er ganske forfærdelig. Den kan også dække over endnu større problemer i familien og svigt. Derfor er det så vigtigt, at der bliver grebet ind. Det kan være, at familien har behov for hjælp, så volden forsvinder, men det kan også være så slemt, at det er nødvendigt at anbringe barnet uden for hjemmet. En ting er sikkert. At jo tidligere barnet får hjælp, jo bedre.

Vold har sociale konsekvenser for barnet
Denne runde af Socialdebatten handler om forebyggelse af negativ social arv i barndoms- og ungdomsårene. Når det drejer sig om vold mod børn og unge, så har vi virkelig et område, hvor vi ved at stoppe volden kan forebygge negativ social arv.

Adskillige undersøgelser viser, at vold mod børn og unge har stor betydning for deres trivsel, sundhed samt mentale og fysiske udvikling, ligesom volden kan gå i arv. Og der er mange undersøgelser, der viser, at vold desværre er ret udbredt. Blandt andet viser SFI-rapporten ’Vold mod børn og unge’ fra 2011, at hvert 20. barn i en årgang har været udsat for mishandling i hjemmet.

Konsekvenserne for børnene er problemer med impulsivitet, koncentration og adfærd, ligeledes er der en overhyppighed af sociale og følelsesmæssige problemer. Derudover har disse børn og unge markant større risiko for posttraumatiske stressreaktioner og selvmordsovervejelser på længere sigt. Så der er absolut ingen undskyldning for at vende et voldsramt barn ryggen.

Kort sagt: Vi har alle pligt til at reagere, hvis vi oplever børn og unge, der bliver udsat for vold. Ikke bare en pligt som beskrevet i loven, vi har også en moralsk pligt. Og der er tale om en pligt, der kan være med til at forebygge den negative sociale arv.

Heldigvis kender de fleste deres pligt om, at de skal reagere og underrette myndighederne – for eksempel kommunen eller politiet - når børn udsættes for vold. Det er godt. Men derfor overrasker det mig endnu mere, når hver anden vælger at lukke øjnene for vold mod børn. Det både kan og skal vi gøre bedre. Derfor: Vend aldrig ryggen til et voldsramt barn!