16. oktober 2007 kl. 17.22
Kritik mod Institut for Menneskerettigheder
Dokumentation
Til redaktionen m.fl. Se venligst nedenstående pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder - vedr. Irene Simonsens kritik af instituttets deltagelse i EU rapporten om Integration Mvh MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER NATIONAL AFDELING | NATIONAL DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO. +45 32 69 89 27 | CELL +45 31 57 31 53 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK PRESSEMEDDELELSE, D. 16/10 2007 Venstres integrationsordfører Irene Simonsen retter i en pressemeddelelse kritik mod Institut for Menneskerettigheder for at begå gætværk i forbindelse med den ny undersøgelse fra EU. Ifølge undersøgelsen er Danmark blandt de lande i EU - inkl. Norge, Schweiz og Canada - som har den mest uhensigtsmæssige politik, når det kommer til integration. Men Irene Simonsens kritik rammer ved siden af, mener Institut for Menneskerettigheder. Det er nemlig ikke instituttet der har lavet undersøgelsen. - Det er vist et klassisk tilfælde, hvor man dræber budbringeren, fordi man ikke kan lide budskabet. Irene Simonsen tager simpelthen fejl, hvis hun tror, at det er Institut for Menneskerettigheders konklusioner og analyser. Det er det ikke. Det der British Council og MPG, der har lavet rapporten, forklarer afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen. - Vores rolle har været at levere de data, som undersøgelsen baserer sig på, dvs. danske lovtekster. Og dataene er tjekket af en uvildig ekspert for at sikre korrekthed. Derudover er vi de danske partnere på projektet, og det indebærer sådan set bare at formidle indholdet og konklusionerne til offentligheden. Instituttet fastholder dog også, at rapporten er konstruktiv. - Rapporten peger på nogle af de problemstillinger i Danmark, som vil kunne danne grundlag for nye politikker og ny lovgivning. Altså hvordan vi kan blive bedre til integration. Så er det klart, at denne undersøgelse kun er en brik i et større puslespil. Der skal mere viden til. Men det er beklageligt, at man slet ikke vil lytte til rapporten, slutter Birgitte Kofod Olsen.
Social
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Social