Lotte Thiim Bertelsen, MF, SF - Ny ung kvinde på Tinget

Dokumentation
Ny ung kvinde på Tinge - Lotte Thiim Bertelsen går på med krum hals 30 årige Lotte Thiim Bertelsen vikarierer fra 5. oktober 2006 for Kamal Quereshi. Socialpolitik og nødvendigheden af en helhedsorienteret integrationsindsats er blandt mærkesagerne. Af: Lotte Thiim Bertelsen, MF, SF "Jeg glæder mig meget til at skulle beskæftige mig med social- og integrationspolitik i Folketinget. Regeringens stædige afvisning af, at uligheden i Danmark er stigende samtidig med at skattelettelser til den rigeste del af befolkningen prioriteres højt, er meget alarmerende". "Mange forestiller sig ikke, at der i Danmark faktisk findes mennesker, der ikke har råd til at gå til tandlægen - der ikke har råd til at sende deres børn til idræt eller andre fritidsinteresser. Kontanthjælpsmodtagere og flygtninge skal overleve for rådighedsbeløb, som regeringen har beskåret til det umenneskelige". "Jeg har i dag stillet mine første 2 spørgsmål til integrationsministeren, da jeg er dybt bekymret over, at indvandrerbørn og unge i 12 -16 års alderen i den grad mangler rollemodeller og ikke mindst et trygt sted at være efter skoletid, så de i stedet driver rundt i gaderne og for nogles vedkommende forfalder til kriminalitet af ren og skær kedsomhed." Lotte Thiim Bertelsen blev i starten af 2005 færdig som cand.scient.soc. i fagene historie og offentlig administration fra Roskilde Universitets Center. Siden kommunalvalget i november 2005 har Lotte siddet i Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun har siddet i Teknik- og Miljøudvalget. Mens hun vikarierer i Folketinget har hun orlov fra Københavns Borgerrepræsentation. Lottes 2 spørgsmål til integrationsministeren: § 20 spørgsmål til skriftlig besvarelse 1. Hvilke initiativer vil ministeren tage for at afhjælpe det i MetroXpress beskrevne problem, at indvandrerbørn lever på gaden (MetroXpress d. 5. oktober 2006)? 2. Vil ministeren afsætte midler til indvandrertunge kommuner som eksempelvis København, Århus og Odense, så der kan iværksættes særlige tiltag over for primært 12-16 årige børn og unge, der keder sig og i høj grad mangler et trygt tilholdssted efter skoletid samt ordentlig voksenkontakt/rollemodeller? Lotte Thiim Bertelsen kan kontaktes på 2280 7028 eller på [email protected] Se også Lottes hjemmeside: www.thiimbertelsen.dk _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=12418 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024