Mange driftsherrer svækker specialindsats

DEBAT: Der skal være et klart og entydigt ansvar for hjælpen til de børn, som har et særligt behov. Det duer ikke, at der er mange driftsherrer, som hver især kun har en lille interesse i tilbuddet, mener Carl Holst, næstformand i Danske Regioner.

Pernille Diana Castle Møller

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det afgørende er, at der er et stærkt fagligt vidensmiljø, som sikrer, at viden er tilstede, så man bedst muligt kan hjælpe den lille gruppe af børn og unge, som har hårdt brug for det. Det skal samtidig være miljøer, som er stærke nok til at vedligeholde og udvikling den specialiserede viden
Carl Holst
Næstformand i Danske Regioner (V)

Fakta

Fra 21. marts og en måned frem handler femte udgave af Socialdebatten om fremtidens specialiserede socialområde.

Mød Socialdebbattens debatpanel

Socialdebatten på Altinget | Social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Emnet for den første udgave af Socialdebatten, der startede i november måned, var anbringelser af udsatte børn. Det er nu femte gang, Socialdebatten kører.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Af Carl Holst
Regionrådsformand i Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner (V)

For børn og unge med komplekse handicap er den rette hjælp helt afgørende for det liv, de skal leve. Den rette hjælp er kort og godt et liv til forskel.

Heldigvis er der kun få børn i hver kommune, som hvert år har behov for meget specialiseret hjælp. Men de børn har til gengæld brug for at få den rigtige hjælp fra starten af.

Det er børn og unge, som lider af en alvorlig spiseforstyrrelse.

Det er børn, som fødes med en sjælden diagnose, der medfører komplekse handicap. Det er børn, der på grund af en hjerneskade har brug for hjælp til at få et sprog og kunne bevæge sig.

Det er børn, som allerede fra fødslen er skadet på grund af deres mors misbrug, og det er børn, som er blinde og døve og samtidig har psykiske problemer.

Mest komplekse handicap i klemme
De børn har et helt liv foran sig – og uden en specialiseret hjælp må de leve et liv med et unødigt stort handicap og ringere livskvalitet. Det kan vi ikke være bekendt – ikke desto mindre er det faktisk en situation, vi ser i dag, og som er blevet forværret de seneste år. Det skal vi hurtigst muligt have lavet om på.

Langt de fleste børn med mindre alvorlige handicap er heldigvis ikke ramt af udviklingen på det specialiserede område. De har i mange tilfælde fået en udmærket indsats tæt på deres hjem. Og det er kun godt.

Men talrige undersøgelser og vurderinger fra fagfolk peger også på, at de børn og unge, som har de mest komplekse handicap, er kommet slemt i klemme i kølvandet på kommunalreformen.

Det er primært sket, fordi mange af de meget specialiserede tilbud, som har ekspertisen til at hjælpe børnene, er blevet afspecialiseret eller har måttet lukke. Mange kommuner har villet klare opgaven selv, og de har derfor ikke villet benytte de specialiserede tilbud.

Stærkt vidensmiljø er afgørende
Nu vil nogen sikkert gøre sig til talsmand for, at den bedste hjælp fås i nærmiljøet. Og hertil skal det siges, at det ene ikke udelukker det andet. En højt specialiseret indsats kan sagtens foregå i nærmiljøet for eksempel via udgående enheder/teams eller enkeltpersoner.

Det afgørende er, at der er et stærkt fagligt vidensmiljø, som sikrer, at viden er tilstede, så man bedst muligt kan hjælpe den lille gruppe af børn og unge, som har hårdt brug for det. Det skal samtidig være miljøer, som er stærke nok til at vedligeholde og udvikle den specialiserede viden.

Der skal altså være et klart og entydigt ansvar for hjælpen til de her børn. Det duer ikke, at der er mange driftsherrer, som hver især kun har en lille interesse i tilbuddet.

Udviklingen gennem de seneste år har med al tydelighed vist, at det ikke er en farbar vej. Når alle har ansvaret, så har ingen ansvaret. Det kan børnene, de unge og deres forældre ikke være tjent med. Og det kan vi som politikere ikke være bekendt.

Regionerne klar til ansvar
Med evalueringen af kommunalreformen foreslås det i en af de tre modeller, at regionerne får ansvar for de mest specialiserede tilbud til en række målgrupper med komplekse eller sjældne handicap, herunder til børn og unge.

Herudover foreslås det, at regionerne skal drive de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud for børn og unge. Det er gode forslag, som jeg synes, at Folketinget og regeringen bør lytte til.

Det er på høje tid, at vi tager gruppen af børn og unge med komplekse handicap alvorligt. I regionerne er vi parate til at tage ansvaret: Vi kender problematikkerne, og vi ved, at rettidig og kvalificeret hjælp er et liv til forskel. Vi er parate til at gøre den forskel.