Menneskerettighedsprojekter i Basra

Dokumentation
Pressemeddelelse 22.9.06 MENNESKERETTIGHEDSPROJEKTER I BASRA Sikkerhedssituationen i Basra-området i Irak er under forværring, og det vanskeliggør den demokratifremmende indsats, som et NGO-hus har arbejdet med i de seneste to år. NGO-huset i Basra i det sydlige Irak startede i 2003 som et af Institut for Menneskerettigheders projekter for at styrke civilsamfundet. I de sidste to år har der været afholdt en række uddannelsessprogrammer for de lokale organisationer om forfatning, valg, kvinders og børns rettigheder. "Det er altid vanskeligt at operere i konfliktområder", siger direktør Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder. "Det er vilkårene for både os og andre der arbejder i den type områder. Men i det lange løb er indsatsen for civilsamfundet indiskutabel og nødvendig. Vi har stadig kontakt med relevante grupper, der arbejder for at styrke demokratiet og menneskerettigheder i Irak. Selv om den aktuelle situation er kritisk, så er det vigtigt, at vi fortsat støtter disse grupper". Institut for Menneskerettigheder (IMR) har opsagt samarbejdet med NGO-huset, som nu er under rekonstruktion og er ved at lade sig registrere som lokal organisation. Registreringen er nødvendig for at kunne operere legalt under ny irakisk NGO lovgivning og af hensyn til det lokale ejerskab. På grund af den forværrede sikkerhedssituation har kontoret siden januar 2006 arbejdet under yderst vanskelige vilkår, og har i perioder måtte lukke. Alligevel har NGO-huset videreført de aktiviteter, som har været mulige. Derudover har Instituttet iværksat en ekstern revision af NGO-huset, fordi der har været beskyldninger om uregelmæssigheder i driften i Basra. Selvom disse beskyldninger er udokumenterede har IMR straks - efter samråd med Udenrigsministeriet - iværksat en undersøgelse. Herefter vil IMR vurdere det fremtidige samarbejde med NGO-huset. Institut for Menneskerettigheder har netop færdigforhandlet en aftale med Basra Universitet om uddannelse af universitetslærere i menneskerettigheder og demokrati, samt udarbejdelse af læseplaner, der bl.a. sætter fokus på demokratiudvikling. Derudover planlægger Instituttet i samarbejde med det danske politiundervisning i menneskerettigheder, samt overvejer en flerstrenget strategi i forholdt til arbejdet med det irakiske civilsamfund. Klaus Slavensky Informationschef/Director Informations- og uddannelsesafdelingen/Information and Education Dept. Institut for Menneskerettigheder Danish Institute for Human Rights Tlf./Phone: (+45) 32 69 88 32 Mobil/GMS: (+45) 20 61 19 50 Strandgade 56 - 1401 Copenhagen - Denmark

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024