Råd: Danmark har behov for en national strategi

Det største drive finder man hos de ildsjæle, der til daglig arbejder med praktisk, socialt arbejde. Man finder dem både i den kommunale og frivillige/selvejende sektor. De forsøger hver dag at finde konkrete løsninger på, hvordan vi hjælper mennesker med komplekse, sociale problemer – og ofte FINDER de også en løsning. De løsninger skal udbredes.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Selvom Danmark er et lille land, er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte borgere modtager – det afhænger af, hvilken kommune, man bor i.

Historisk set er der ofte mange tilbud i hovedstaden og de større byer – det er jo her, der findes mange misbrugere, hjemløse og prostituerede. Det er i hvert fald den gængse opfattelse. Men faktisk er der flere indikatorer på, at flere og flere af socialt udsatte personer bevæger sig fra de større byer og ud på landet.

Behov for en national strategi
Socialt udsatte har meget ofte flere problemer end ét – misbruget går ofte hånd i hånd med psykisk sygdom, eller den hjemløse ernærer sig ved prostitution og så videre. Derfor er indsatsen for socialt udsatte meget kompleks og højt specialiseret. En indsats, som med strukturreformen i 2007 blev kommunernes ansvar – uanset kommunens størrelse eller faglige specialkompetence.

Det er en sund tanke, at socialt udsatte skal have hjælp dér, hvor alle andre også får hjælp fra. Men det skaber både et problem i forhold til, om kommunerne kan løfte den specialiserede indsats – det rejser evalueringen af kommunalreformen for eksempel nogle spørgsmålstegn ved – og til om de mange mindre enheder har de fornødne incitamenter, faglige og økonomiske ressourcer og risikovilligheden til på egen hånd at satse på nye udviklingsprojekter.

Med andre ord er der brug for en stor, national strategi for udvikling af indsatsen for socialt udsatte – især taget i betragtning, at der ikke før 2017 kommer nye penge til satspuljen, der ellers har finansieret en stor del af de eksisterende projekter på området. Men hvad kunne de centrale elementer i sådan en ny udviklingsstrategi være?

Vi skal lære af andres erfaringer
Det største drive finder man hos de ildsjæle, der til daglig arbejder med praktisk, socialt arbejde. Man finder dem både i den kommunale og frivillige/selvejende sektor. De forsøger hver dag at finde konkrete løsninger på, hvordan vi hjælper mennesker med komplekse, sociale problemer – og ofte FINDER de også en løsning.

De løsninger skal udbredes. Men for at det kan ske, skal ildsjælenes udviklingsarbejde støttes og forankres i både offentligt regi og i civilsamfundet.

Vi kan som land også lære af andres gode løsninger. For eksempel når det gælder praksisnær forskning i socialt arbejde. Det mangler vi nemlig i høj grad her i Danmark i forhold til vores nordiske nabolande.

Hvorfor ikke kigge dem over skulderen og lære af deres erfaringer? Det vil være et stort skridt fremad, hvis vi får koblet en udviklingsstrategi for udsatteområdet til praksisnær forskning, så gode erfaringer bliver samlet op og gjort brugbare for andre.

En kommunal samfinansiering
Endeligt er det et nationalt ansvar at finde den nødvendige finansiering af sådan en fond for socialt udsatte – tak til Knud Kristensen fra SIND for at bakke op om mit forslag. Måske skal den deles op i en udviklingsfond og en driftsfond, som han foreslår.

Anne Baastrup fra SF nævner fine eksempler på, at enkelte kommuner kan udvikle et lille område. Sådanne eksempler viser, at noget findes og fungerer, men de er ikke beviset på en generel tendens – i dette tilfælde desværre.

Udvikling af indsatsen til socialt udsatte er et forsømt område, hvor der skal meget mere til, før det batter. I mit sidste indlæg foreslog jeg en kommunal samfinansiering – ikke at forveksle med det moderne begreb ’samskabelse’ – det er jo kommunerne, der i form af bedre indsatser skal høste gevinsterne af udviklingsarbejdet. Samtidig vil en kommunal (med)finansiering forhåbentligt højne den kommunale ansvarlighed for og engagement i det specialiserede socialområde