Råd: Ingen finansiering, ingen initiativer

Finansministeren meldte for nylig ud, at der med al sandsynlighed ikke bliver overført nye midler til satspuljen før 2017. Det er katastrofalt. Hvis der ikke bliver kompenseret for det på andre måder, bliver udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte borgere sat i stå. Samtidig vil igangværende, gode satspulje-projekter dø ud.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

I debatten om satspuljen hører man ofte ordet ’puljetyranni’ fra især kommuner og organisationer. Ordet dækker over deres beklagelser over, at staten med puljepenge bestemmer, hvilke udviklingsprojekter og sociale indsatser, kommunerne og organisationerne skal lave.

Rigtigt tyranni er det dog ikke – kommunerne og organisationerne kan jo lade være med at søge pengene, men det kommer der ikke noget godt ud af i forhold til socialt udsatte.

Et nationalt ansvar
Imidlertid er ordene ’nationalt ansvar’ nogle, man IKKE hører så ofte i debatten. Dét til trods for at det altså ER et nationalt anliggende at styre og sætte gang i den faglige udvikling af specialiserede, sociale indsatser.

Det er ikke i orden bare at overlade ansvaret til de 98 kommuner. Det nationale ansvar gælder helt indlysende for indsatserne i kommunerne, men også i den frivillige, sociale sektor, som er en vigtig aktør på udsatteområdet.

Mange kommuner tager ansvaret på deres skuldre. Og sociale indsatser, der i dag er lovgivning og landsdækkende socialpolitik, er startet som projekter og tiltag i enkelte kommuner. Det er fint og må gerne fortsætte – nye ideer kommer jo næsten altid fra de mennesker, der til daglig har fingene i virkelighedens bolledej.

Men det er ofte centrale, nationale initiativer, der gør det muligt at udbrede de nye ideer til hele landet, så Danmark ikke kun hænger sammen på grund af infrastrukturen, men også på grund af den sociale struktur.

Satspuljen er den pulje, der finansierer langt størstedelen af nye initiativer og udvikling på udsatteområdet - der er desværre ikke mange andre finansieringskilder. ’Fælles Ansvar’-programmerne i 00’erne og Hjemløsestrategien er eksempler på store udviklingsprogrammer finansieret af satspuljen, som har sat gang i mange rigtigt gode aktiviteter rundtom i landet.

Ingen midler, ingen initiativer
Finansministeren meldte for nylig ud, at der med al sandsynlighed ikke bliver overført nye midler til satspuljen før 2017. Det er katastrofalt. Hvis der ikke bliver kompenseret for det på andre måder, bliver udviklingen af nye tilbud til socialt udsatte borgere sat i stå. Samtidig vil igangværende, gode satspulje-projekter dø ud, når deres løbeperiode udløber, fordi der ikke er penge til at fortsætte.

Kan man alligevel sikre midler til både udvikling og udbredelse af nye indsatser for socialt udsatte i denne periode? Det er muligt. Måske ville det være en god ide, hvis kommunerne selv finansierede en udviklingspulje til udvikling af indsatserne – hvis man for eksempel tager 0,3 procent af de kommunale serviceudgifter, vil dét beløb stort set svare til en satspuljeoverførsel. Ellers må det være finansloven, der holder for, sådan som Rådet for Socialt Udsatte har foreslået.

En fond for Socialt Udsatte
Man kan også lede efter helt nye kilder. Den ekstra beskatning af Nordsøolien på 27,5 milliarder røg i Togfonden, så de er placeret.

Men de kreative embedsmænd i Finansministeriet har sikkert andre kilder i kikkerten, og så kunne det være, at politikerne skulle placere nogen af dem i en ’Fond for Socialt Udsatte’. Der er brug for sådan en investeringsfond. Så ville man også komme ud over satspuljekonstruktionen, hvor det blandt andet er de dårligst stillede borgere, der selv lægger penge i puljen.