Sådan bør en værdighedsreform se ud på gadeplan

Blandt de allervigtigste sager på vores nye socialministers bord er værdighedsreformen, men også den sociale dimension af sundhedsreformen, fremtidens beskæftigelsessystem og 10-årsplanen for psykiatrien.

Ønsket herfra til socialministeren er, at værdighedsreformen giver de mest udsatte mennesker den sammenhængende hjælp, de har brug for, og at den tager udgangspunkt i deres egne ønsker, drømme og behov.

Konkret bør vi oprette specialiserede enheder, som kan give udsatte mennesker én indgang til en samlet hjælp. Vi kan kalde enhederne ACT-enheder, fordi de skal anvende ACT-metoden (Assertive Community Treatment) - en evidensbaseret støtte- og behandlingsindsats, der giver borgere med kompleks udsathed en helhedsorienteret, specialiseret og fremskudt indsats. Vi kan også kalde dem noget andet mindre teknisk, det vigtige er, at de arbejder evidensbaseret.

ACT-enhederne skal bestå af relevante fagpersoner. Det vil sige sundhedsarbejdere, socialrådgivere, psykiatere, jobkonsulenter og så videre, og sammen skal de sikre, at socialt udsatte mennesker får integrerede, opsøgende og værdige indsatser.

59 procent af landets hjemløse har en psykisk lidelse, 40.000 mennesker har psykiske lidelser og samtidig et skadeligt forbrug af rusmidler, og 42 procent af mennesker i social udsathed har forsøgt at tage deres eget liv.

Når 10-årsplanen er fuldt implementeret, skal vi stå tilbage med en psykiatri, hvor de nødvendige strukturelle løsninger sikrer, at ingen i systemet giver slip på et menneske, før andre står klar til at tage over.

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Det er mennesker, som er dybt afhængige af, at 10-årsplanen for psykiatrien fører til behandlingstilbud, som kan rumme dem og kommer underbehandlingen af dem til livs.

Det kræver ikke mindst styrket koordineringen mellem sociale indsatser som bostøtte, mentorhjælp og rusmiddelbehandling og den psykiatriske behandling, og derfor er det oplagt at tænke værdighedsreformen og 10-årsplanen sammen. 

Når 10-årsplanen er fuldt implementeret, skal vi stå tilbage med en psykiatri, hvor de nødvendige strukturelle løsninger sikrer, at ingen i systemet giver slip på et menneske, før andre står klar til at tage over.

Vi ved, at socialt udsatte mennesker dør 17 år før den øvrige befolkning, og at de bruger læger og andre ambulante tilbud for lidt i forhold til deres sygelighed.

Til gengæld har de et meget højere forbrug af akutte sundhedsydelser som skadestuer og korte indlæggelser i psykiatrien end resten af os. Det viser den seneste udgave af SUSY Udsat-undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Regeringens nye sundhedsudspil rummer heldigvis en del vigtige potentialer, som kan forbedre sundhedsvilkårene for socialt udsatte mennesker, hvis vi udmønter dem på den rigtige måde.

Sundhedsvæsnet skal være langt mere tilgængeligt for mennesker i social udsathed. Derfor er det blandt meget andet positivt, at regeringen vil aflønne alment praktiserende læger alt efter, hvor syge deres patienter er. Socialt udsatte er ofte multisyge og afhængige af, at lægen tager sig tid til at arbejde med deres komplekse problemer. Det kan økonomiske incitamenter bidrage positivt til.

Hvert af de 17 nye regionale sundhedsråd, som regeringen vil oprette, får desuden økonomi til at udbygge og styrke de nære sundhedstilbud.

Her er det oplagt at skabe gode rammer for, at lægen kan arbejde fremskudt, hvor patienten er, og give mulighed for at arbejde med mere end ét sundhedsproblem ad gangen under en konsultation. Begge dele vil i høj grad gavne socialt udsatte mennesker.

I fremtidens beskæftigelsessystem skal tingene nærmest vendes på hovedet for de mest udsatte. Det giver ikke mening at sanktionere mennesker, som i forvejen er presset på alle fronter, medmindre målet er at få dem længere væk fra arbejdsmarkedet.

Derfor er det rigtig godt, at regeringen vil afskaffe sanktioner for dem og lette krav til samtaler med mere. 

Det er de samme mennesker, som man på tværs af sundheds-, psykiatri-, social- og beskæftigelsesområdet taler om som socialt udsatte, og som man gerne vil gøre noget bedre og mere for.

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Det kan give dem plads og rum til at arbejde med nogle af de komplekse udfordringer, der jo netop står i vejen for beskæftigelse – naturligvis samtidig med, at de får de helhedsorienterede indsatser, som de har brug for.

Der er store potentialer i, at så mange reformspor er i gang på samme tid. Det giver os en gylden mulighed for at gøre op med årtiers silo-tænkning og for at skabe gode og værdige indsatser på tværs af sektorer.

Det er de samme mennesker, som man på tværs af sundheds-, psykiatri-, social- og beskæftigelsesområdet taler om som socialt udsatte, og som man gerne vil gøre noget bedre og mere for.

De har behov for tværfaglige koordinerede indsatser, og det kan de først få, den dag vi giver dem én dør til en samlet indsats, så de ikke selv skal finde rundt i alle systemerne.

Og det skal vel at mærke være en flytbar dør, der kan komme derud, hvor borgeren er - om det så er på bænken i parken, i parkeringskælderen, på varmestuen eller i stofindtagelsesrummet.