Socialministeren leverer nye svar om forældrebetaling

EGENBETALING: Socialminister Manu Sareen (R) har igangsat en kulegravning af reglerne om egenbetaling for forældre til handicappede. I to nye udvalgssvar danner han et foreløbigt overblik over praksis på området.

Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall
Fakta
Sagen kort:   

I løbet af det seneste års tid har flere medier bragt historier om forældre til handicappede børn, der er blevet opkrævet store beløb for deres børns institutionsplads.     

Bl.a. har sagen om en kvinde i Aarhus Kommune, der skulle betale 4.300 kroner om måneden for sin 9-årige datters døgninstitutionsplads, modtaget stor opmærksomhed.     

Af Ankestyrelsens principafgørelse 158-12 af 16. august 2012 fremgår det, at forældre kan undtages for egenbetaling, hvis behandlingen har et "udpræget behandlingssigte", og hvis der er udsigt til ”udvikling af barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang”.   

Aarhus Kommune vurderede i den konkrete sag, at datteren var uden såkaldt udviklingspotentiale, hvorfor kommunen tilbød ”pasning og pleje”, hvilket ifølge principafgørelsen fra 2012 giver kommunen ret til at opkræve brugerbetaling.     

Senere klagede moren og fik medhold i Ankestyrelsen. Kommunen skal derfor genbehandle sagen og træffe en ny afgørelse.

Ankestyrelsens principafgørelse 13-15 fra marts 2015 præciserer styrelsen derfor nu, at der også kan være tale om udpræget behandlingssigte, "hvis anbringelsens formål er at forhindre en markant forværring af barnets eller den unges tilstand."       

I alt er ca. 75 forældrepar i Aarhus blevet afkrævet betaling af kommunen, mens DR bl.a. har vist, at andre kommuner i langt mindre grad har opkrævet betaling fra forældre til handicappede.     

Det fremgår af betalingsbekendtgørelsen, at den enkelte kommune efter en ”konkret og individuel vurdering” har mulighed for helt eller delvis at fritage forældre for egenbetaling. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene.

Kilde: Ankestyrelsen, DR, Århus Stiftidende mfl.

Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad kommunerne opkræver i betaling fra forældre til handicappede børn.

Derfor har socialminister Manu Sareen igangsat en kulegravning af området, som skal sikre indblik i praksis hos alle landets kommuner.

Kulegravningen ventes færdig til december, men i to nye udvalgsspørgsmål har Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, bedt ministeren vurdere, hvor meget han selv mener, kommunerne med rimelighed kan opkræve for en døgninstitutionsplads, og hvornår en døgninstitution også har et såkaldt behandlingssigte.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024