Vejen til bedre anbringelser går gennem barnet

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

”De har en ide om, hvad der skal ske. De har besluttet sig. Men hvad med at snakke med mig om det?”.

Citatet fra barnet, der indgår som del af Børns Vilkårs projekt ’Bedre børneinddragelse på socialområdet’, afspejler en situation, der desværre langt fra er enestående.

I Børns Vilkår får vi dagligt henvendelser fra børn, der føler sig kørt over af kommunen; børn, der ikke er blevet hørt og inddraget i egen sag. Det glemmes, når et barn skal anbringes, når et anbragt barn skal flyttes fra et anbringelsessted til et andet, i forbindelse med tilsyn, eller når der skal udarbejdes handleplaner.

En vigtig medspiller
Et af regeringens sociale 2020-mål er, at flere udsatte børn skal have en uddannelse, og at færre anbringelser bryder sammen. Skal det lykkes, er et paradigmeskift i kommunernes praksis afgørende. Vi skal holde op med blot at betragte et barn som en brik i sin egen sag og i stedet se det som en medspiller med selvstændige rettigheder – ligesom det gælder for voksne.

Lige nu står det sløjt til med børneinddragelse på trods af, at det er skrevet ind i FN's børnekonvention og den danske sociallovgivning, at børn har ret til at blive lyttet til og få medbestemmelse i forhold, der angår dem selv.

Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse fra 2011 viste, at i sager om anbringelser er der kun gennemført de lovpligtige børnesamtaler i 63 procent af sagerne. Undersøgelsen viste beklageligvis også, at barnets holdning kun er inddraget i 68 procent af de sager, hvor samtalen blev gennemført. Det betyder, at selvom børn og unge høres, kan man ikke genfinde barnets ønsker i over halvdelen af de udredninger og planer, kommunerne laver.

Vi skal holde op med blot at betragte et barn som en brik i sin egen sag og i stedet se det som en medspiller med selvstændige rettigheder – ligesom det gælder for voksne.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Fordelene ved at inddrage børn underbygges af effektstudier og erfaringsopsamlinger. Eksempelvis konkluderer en rapport fra CAFA (Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde) fra 2012, at børn og unges inddragelse har positiv betydning for virkning af tiltag og foranstaltninger – og giver børn og unge mulighed for at opleve, at de mestrer eget liv.

Tydelige rammer
Systematisk inddragelse af børn og unge i deres egne sager indebærer ifølge Børns vilkår at:

• Alle børn og unge aktivt skal være med i udviklingen af deres egen handleplan og barnets stemme skal fremgå direkte af den. Det skal desuden fremgå direkte af alle sager, hvilken betydning barnets holdning har haft for beslutningerne – herunder hvad argumenterne er for eventuelt ikke at følge barnets ønsker. Barnet skal altid have viden om, hvordan der kan klages over beslutninger.

• 
Der skal være tydelige rammer for møder med barnet (i eksempelvis en børnesamtale). Det vil sige, at barnet skal forklares, hvad mødet går ud på, hvad målet er, hvem der deltager, osv. Det skaber bedre forståelse hos barnet for kommunens rolle i barnets liv.

• 
At kommunerne hvert år skal spørge børn og unge, som har sager, om deres oplevelse af at blive inddraget.

• Bedre børneinddragelse vil i første omgang medføre en lidt mere tidskrævende form for sagsbehandling, end når børnene blot bliver orienteret om, hvad andre har besluttet for dem.

Men når børn bliver medspillere i sagsbehandlingen, forstørres chancerne for, at det bliver den rigtige anbringelse første gang, sådan som regeringen ønsker det. Inddragelse kan derfor betale sig både menneskeligt og økonomisk.