[Handiklip] Torsdag den 17. april 2008

Dokumentation
---------------------------------------------------- HandiKlip ---------------------------------------------------- Torsdag den 17. april 2008 ------------------------------------------------------------------------- 1. Døve og hørehæmmede vil stoppe nyt lovforslag -- Langt dyrere for samfundet og meget tungere for brugerne. Det er resultatet hvis regeringens nye forslag om brug af tegnsprogstolke bliver gennemført. Lav det om, siger døves og hørehæmmedes organisationer. Her er man chokeret over, at Velfærdsministeriet uden varsel har stoppet en tilskudsordning, så døve og hørehæmmede nu ikke kan få social tolkehjælp længere. [Andre aviser og hjemmesider] Læs hele pressemeddelelsen: www.deaf.dk ------------------------------------------------------------------------- 2. Ventetid giver førtidspensionister -- Ole Lundholm, formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), skriver i et læserbrev: Den ændring, der er sket i lovgivningen omkring fleksjob i fjor, da kommunerne fik pisken over nakken for at afskaffe ventelisterne til fleksjob, har ikke virket. Ventetiden er stadig lang, og gruppen af ledige uden fleksjob er stadig over 20.000. Ingen kommuner kommer i ventetid under den kritiske grænse på tre måneder. Ventetiden, hvor meget den så er blevet forkortet, er altså medvirkende til, at kommunerne producerer sine egne førtidspensionister. Min konklusion er, at det skriger til himlen, at erhvervslivet råber på arbejdskraft, samtidig med at der er over 20.000 ledige fleksjobbere. [JyllandsPosten, 1. sek. s. 16] ------------------------------------------------------------------------- 3. Retten til et organ -- Lena Le Butt, Randers, skriver i et læserbrev: Den årelange diskussion om organdonation må stoppe. Helt forenklet må vi hver især klokkeklart afgøre, om vi ønsker at modtage et organ fra en donor. I bekræftende fald forpligter man til selv at være donor. Vil man ikke selv være donor, fraskriver man sig retten til at modtage et donororgan. Tilslutning til organdonation er som en forsikring. Den skal tegnes, før det er for sent, men kan opsiges med omgående virkning. [JyllandsPosten, 1. sek. s. 15] ------------------------------------------------------------------------- 4. Sind-formand er bekymret -- På det psykiatriske område har regionerne etableret et nødberedskab til at tage sig af helbredstruede i de konfliktramte kommuner. Alligevel bliver det nødvendigt at aflyse nogle patientbehandlinger, og de berørte sindslidende vil få besked om nye behandling, når konflikten engang afblæses. Den udvikling bekymrer landsformanden for Sind, Finn Graa Jakobsen. "Når distriktsygeplejerskerne strejker, betyder det, at der er nogle, der må undvære behandling midt i et sygdomsforløb. Og det kan godt bekymre mig," siger Finn Graa Jakobsen. "Her er der nogle mennesker, der er midt i en behandling, selvom de ikke er indlagt. Det er vigtigt at følge udviklingen af en psykisk sygdom, da den forandrer sig hele tiden. Det betyder, at en sindslidende bliver urolig, hvis der ikke er stabilitet omkring tilsynene," uddyber Finn Graa Jakobsen. [JyllandsPosten/ritzau, 1. sek. s. 4]  ------------------------------------------------------------------------- _______________________________ Se HandiKlip Arkiv her http://www.handicap.dk/handiklip Stop abonnementet her http://www.handicap.dk/email_abonnementer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024