[Handiklip] Tirsdag den 8. april 2008

Dokumentation
---------------------------------------------------- HandiKlip ---------------------------------------------------- Tirsdag den 8. april 2008 ------------------------------------------------------------------------- 1. Blinde frygter kommunal overtagelse -- Blinde fra andre kommuner risikerer at blive taberne, hvis byrådet i Århus onsdag følger en indstilling om at overtage Center for Syn og Kommunikation fra Region Midtjylland. I dag er 30 pct. af centrets brugere fra Århus, mens resten kommer fra de øvrige kommuner. Dansk Blindesamfund i Østjylland frygter, at disse kommuner i fremtiden enten selv vil klare specialrådgivningnen til blinde og meget svagsynede borgere eller købe den andre steder. Dermed mistes den nuværende specialisering, mener kredsformand Helle Kaas Schmidt. Socialrådmand Dorthe Laustsen (SF) peger omvendt på, at det faglige miljø bliver styrket til glæde for alle brugere. Der peges desuden på, at både udredning og bevilling placeres under samme tag, hvilket skulle give mulighed for kortere sagsbehandlingstid og mere sammenhængende forløb. [JP/Århus, s. 3] ------------------------------------------------------------------------- 2. Lokalt: Borgermøde på Frederiksberg om handicappolitik -- Frederiksberg Handicapråd inviterer til borgermøde om revision af kommunens handicappolitik i lyset af FN s handicapkonvention. Er handicappolitikken god nok - og bliver den overholdt? Torsdag 10.4 kl. 19 til 21.30, Festsalen på Frederiksberg Rådhus. Oplæg ved formand for handicaprådet, tdl. landsdommer Holger Kallehauge. [Frederiksberg Bladet] ------------------------------------------------------------------------- 3. Dobbelt så mange med sukkersyge i 2025 -- I 2025 vil over en halv million danskere have diabetes, også kaldet sukkersyge. Det er over dobbelt så mange som i dag, hvor ca. 230.000 danskere lider af den alvorlige sygdom. Det viser nye tal fra Diabetesforeningen. Tallene bliver fremlagt i dag på konferencen Diabetestinget 08 på Nationalmuseet i København. Prognosen vækker bekymring hos Diabetesforeningen, der kræver handling nu. - Væksten i udviklingen af diabetes er eksplosiv, og vi lader titusinder af danskere i stikken, hvis vi ikke reagerer nu, siger formand for foreningen professor Allan Flyvbjerg, Aarhus Universitet. Danmark er det land i OECD, der bruger færrest penge på forebyggelse og behandling. [Kristeligt Dagblad/ritzau/netavisen] ------------------------------------------------------------------------- 4. Karen Jespersen: Pårørende skal tage et større ansvar -- Velfærdsministeren vil have skrevet det personlige ansvar ind i serviceloven for at sikre, at flere familier hjælper deres pårørende. Forskere i ældre mener, at der er tale om skjulte besparelser. [Politiken, 1. sek. s. 1 og 6] ------------------------------------------------------------------------- _______________________________ Se HandiKlip Arkiv her http://www.handicap.dk/handiklip Stop abonnementet her http://www.handicap.dk/email_abonnementer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024