Lægeforeningen: Godkendelsesordning skal være obligatorisk
Sidsel Brandt Hasberg
"Vi mener, at ordningen skal være obligatorisk, fordi alkoholisme er en alvorlig sygdom, der ligesom alle andre sygdomme skal behandles på et solidt fagligt grundlag," siger Jette Dam-Hansen, der er ansvarlig for forebyggelsespolitikken i Lægeforeningens bestyrelse.
Også SF ønsker, at ordningen skal være obligatorisk:
"Laver man regler i én kommune, som ikke stemmer overens med en anden kommunes regler, så kan de dårlige behandlere jo bare flytte til en anden by," siger SF's sundhedsordfører Karl Bornhøft i en pressemeddelelse.