Nye ansigter i LEO Fondet
LEO Fondet har fundet to nye bestyrelsesmedlemmer og en ny næstformand i samme ombæring.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentLEO Fondet får nye kræfter ind i både bestyrelsen og i formandsskabet.
De to nye bestyrelsesmedlemmer er professor Anja Boisen, professor ved DTU Sundhedsteknologi, og Karin Jexner Hamberg, senior vice president i Lundbeck.
Den nye næstformand er Eivind Kolding, der i forvejen sad i bestyrelsen.
Det fortæller LEO Fondet i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesformand for LEO Fondet, Lars Olsen, er godt tilfreds med de nye ansigter:
"Det glæder mig at byde Anja Boisen og Karin Jexner Hamberg velkommen i LEO Fondets bestyrelse. De har begge stor erfaring fra både universitetsverdenen og pharmaindustrien, og jeg ser frem til et spændende samarbejde," siger han.