Astrid Krag: Regeringens indsats mod stofmisbrug virker

KORT NYT: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser en stigning i narkorelaterede dødsfald. Men regeringens indsats mod stofmisbrug virker, fastslår sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Anne Justesen

Fra 2010 til 2011 er der sket en stigning i antallet af narkorelaterede dødsfald. Sidste år døde 285 stofmisbrugere, mens der året før var 276 dødsfald. Det viser nye tal fra  Sundhedsstyrelsen, som gør status på narkotika-situationen i Danmark. Antallet af narkorelaterede dødsfald er det højeste, siden Sundhedsstyrelsens registrering begyndte.

Men selvom der er sket en stigning i narkorelaterede dødsfald, afviser sundhedsminister Astrid Krag, at regeringens indsats mod stofmisbrug har slået fejl. Hun afviser dermed kritikken fra Dansk Folkeparti og Venstre, som mener, at rapporten viser, at regeringens indsats mod stofmisbrug ikke virker.

"DF og Venstre har tydeligvis ikke sat sig ordentligt ind i rapportens tal. Vi kan jo se, at der er sket et fald i antallet af narkorelaterede dødsfald i København. Det tyder på, at den store indsats, som kommunen gør for at nedbringe dødsfaldene blandt gademisbrugere, der er stærkt afhængige af stoffer, virker efter hensigten," siger Astrid Krag i en pressemeddelelse og fortsætter:

Dokumentation

Fakta om narkorelaterede dødsfald

I 2011 var der 285 dødsfald som følge af narkotika. 

Ud af de 285 dødsfald i 2011 skyldtes 76 procent  (218) forgiftninger med et eller flere stoffer, mens 24 procent (67) skyldtes anden form for narkotikarelateret død – for eksempel vold, anden ulykke end forgiftning, sygdom eller en ukendt dødsårsag.

Udviklingen i antallet af dødsfald fra 2007 til 2011 er forskellig i de fem regioner, med et faldende antal i Region Nordjylland og et stigende antal i Region Syddanmark.

I Københavns Kommune ses et fald i antallet af narkorelaterede dødsfald. I 2009 var der 51 dødsfald, i 2010 38, og i 2011 var antallet 32.

Gennemsnitsalderen ved død er steget de senere år. I 1993 var gennemsnitsalderen 33 år, mens den i 2011 var 40,4 år. Andelen af unge under 30 år udgjorde 19 procent af samtlige narkotikarelaterede dødsfald i 2011. I 2010 var andelen 22 procent.

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024