Bent Hansen: Kræftproblemer skyldes flere patienter

INTERVIEW: Regionernes fortsatte problemer med at behandle kræftpatienter hurtigt nok skyldes øget tilstrømning af patienter, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).
Lasse Lange
En stigende tilstrømning af patienter. Det er den primære årsag til, at regionerne stadig ikke lever op til de anbefalede standard-forløbstider for en række kræft-pakkeforløb.

Det siger Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), efter nye tal viser, at der - trods fremgang på flere områder - fortsat er problemer.

"Patienttilstrømningen fra de praktiserende læger har været stor. Faktisk har vi oplevet en stigning på 15-20 procent den seneste tid. Det er den primære årsag til de problemer, der er," siger Bent Hansen til Altinget.dk.

De nye tal fra Statens Serum Institut viser, at der er fremskridt inden for især kræft i blæren og bugspytkirtlen og prostatakræft, mens det går ned ad bakke for brystkræftbehandlingen. Inden for kræft i hjernen, tyk- og endetarmskræft, hoved- og halskræft, modermærkekræft, lungekræft og kræft i livmoderen er der nogenlunde status quo. Det betyder, at de største problemer i dag eksisterer inden for hoved- og halskræft, prostatakræft og kræft i blæren.

Dokumentation

Målopfyldelse (udv. siden seneste opgørelse)

Modermærkekræft: 97 pct. (0)
Kræft i bugspytkirtlen: 94 pct. (+13)
Kræft i hjernen: 94 pct. (+7)
Tyk- og endetarmskræft: 89 pct. (+2)
Lungekræft: 72 pct. (-2)
Kræft i livmoderen: 72 pct. (-2)
Kræft i blæren: 67 pct. (+24)
Brystkræft: 56 pct. (-14)
Prostatakræft: 47 pct. (+13)
Hoved- og halskræft: 37 pct. (+1)


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024