Bivirkningsindberetninger stiger

BIVIRKNINGER: Hospitaler indberetter flere bivirkninger end tidligere, og den udvikling glæder både Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen.
Det gennemsnitlige antal af indberetninger af bivirkninger er steget fra 52 til 77 om måneden. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Alle offentlige sygehuse, hospitaler og psykiatriske enheder har de sidste seks måneder deltaget i Lægemiddelstyrelsens kampagne "Reager på alvorlige og uventede bivirkninger", og Lægemiddelstyrelsen vurderer selv, at kampagnen er årsag til stigningen i antallet af bivirkningsindberetninger.

I løbet af de seks måneder, kampagnen har kørt, har der været fokus på undervisning i, hvilke bivirkninger skal meldes og hvordan.

68 procent af lægerne oplyser, at indsatsen har øget deres fokus på at indberette bivirkninger, mens 80 procent nu kender til reglerne for, hvordan bivirkninger indberettes.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024