Brostrøm: Retningslinjer skal målrettes problemområder
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerHovedformål med nationale kliniske retningslinjer
- Evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet
- Sammenhængende, hensigtsmæssige patientforløb
- Prioritering i sundhedsvæsenet
- Vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper
Sådan er arbejdet med de kliniske retningslinjer organiseret
- Et sekretariat i Sundhedsstyrelsen, der betjener de forskellige arbejdsgrupper samt nationalt udvalg og styregruppe.
- En sundhedsfaglig arbejdsgruppe for hver klinisk retningslinje bestående af 5-10 medlemmer udpeget af relevante faglige selskaber
- En referencegruppe bag hver klinisk retningslinje udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området
- Et nationalt udvalg, der rådgiver Sundhedsstyrelsen vedr. principper og kriterier for valg af emner og anvendte metoder
- En national styregruppe, der forholder sig til de organisatoriske og økonomiske implikationer samt implementering af retningslinjerne
Patienterne får en bedre og mere ensartet behandling, uanset om behandlingen sker i Roskilde eller Randers. Det er målet med de kommende 50 nationale kliniske retningslinjer, som man i Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at få færdige senest medio 2016.
Deadlinen er skarp - her udløber bevillingen på i alt 80 millioner kroner.
Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er dog overbevist om, at retningslinjerne til den tid ligger klar. Sundhedsstyrelsen har nu været i gang siden 2012, og de første retningslinjer ligger nu klar.