DF og Patientforeningen Danmark raser over gebyr

Dansk Folkeparti og Patientforeningen Danmark kritiserer regeringen og Socialdemokraterne, efter der er fundet flertal for at pålægge patienter gebyr ved udeblivelse fra behandlinger.
Kristian Lund Pedersen

Det er det rene sludder. Man kan ikke være så svag, at man ikke kan tage sin telefon og melde afbud. Og i de tilfælde hvor det alligevel sker, må amterne jo tage det med i deres vurderinger.

Lone Møller (S)
Sundhedsordfører
Dansk Folkeparti raser efter Socialdemokraterne har meldt klart ud, at de støtter regringens lovforslag om at pålægge patienter gebyr, når de bliver væk for aftalt behandling.

Socialdemokraterne har ellers været svingende i deres holdning til det omdiskuterede forslag, som blandt andet også vil indføre at indvandrere selv skal betale for tolk, når de går til lægen, hvis de har opholdt sig i Danmark i mere end 7 år.

Alligevel valgte de altså tirsdag at bakke op om forslaget, hvilket møder stor modstand hos formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF):

"Dansk Folkeparti er lodret modstander af såkaldte patientbøder. Det er vores faste grundholdning, at der aldrig må komme penge mellem læge og patient, og det er det, forslaget lægger op til," betoner Birthe Skaarup.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024