Digital forvaltning på medicineringsområdet

Claus Iversen
Dokumentation
Lægemiddelstyrelsen har deltaget i en kortlægning af digital forvaltning på medicineringsområdet under Projekt Digital Forvaltning. Projektet er nu slut, og der er blevet offentliggjort en rapport om projektet.

En række af Lægemiddelstyrelsens systemer spiller en central rolle i rapporten og det tilhørende indsatskatalog. Lægemiddelstyrelsen fortsætter derfor samarbejdet med de involverede parter med henblik på at implementere de enkelte elementer i indsatskataloget.

Medicineringsprojektet har omfattet kortlægning af en forretningsmodel med digital understøttelse af processen fra lægen ordinerer et receptpligtigt lægemiddel til det indtages korrekt af patienten. Som led i projektet er der blevet gennemført en kortlægning af arbejdsgange, data- og informationsstrømme og planlagte initiativer mv. Der er endvidere blevet foretaget en vurdering af behovet for udvikling af supplerende modeller og initiativer.

I rapporten bliver det konkluderet, at niveauet for understøttende IT-værktøjer på medicineringsområdet er relativt højt. Det vurderes dog samtidig, at der på en række områder fortsat er potentiale i en øget digitalisering af kommunikationen og øget deling af data og services mv. Konklusionerne giver anledning til en række anbefalinger om konkrete indsatsområder, der er nærmere beskrevet i det tilhørende indsatskatalog.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024