Eksperter: PLO-accept af indgreb aflyser ikke konflikt-trussel
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerIndgrebet blev vedtaget med stemmer fra regeringspartierne
og Venstre.
Enhedslisten var positiv over for det meste af indgrebet, men stemte
nej, fordi indgrebet giver privathospitaler muligheder for at drive lægepraksis.
Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance stemte imod lovforslaget,
da de langt hen ad vejen var enige i PLO's kritik af, at indgrebet vil detailregulere almen praksis – heriblandt lægedækningen. Liberal Alliance var primært kritisk over for forhandlingsforløbet, der førte til sammenbruddet i forhandlingerne med regionerne.
Det betyder indgrebet blandt andet:
- Regioner får flere muligheder for at oprette lægepraksis, hvor der er lægemangel.
- Lægerne forpligtes til at følge behandlingsvejledninger og forløbsprogrammer i højere grad end i dag.
- Det offentlige får større adgang til behandlingsdata fra de praktiserende læger.
- Der kan stilles større krav til lægernes prioritering af hjemmebesøg og andre funktioner der skal forhindre genindlæggelser og forbedre sammenhængen i behandlingen.
- Hvis PLO lokalt indgår en aftale med en region bliver alle praktiserende læger i regionen forpligtet til at følge aftalen.
Regeringen og regionerne kan så langt fra drage lettelsens suk, hvis de praktiserende læger lørdag bliver enige om at acceptere regeringens vedtagne indgreb.
Det vurderer tre eksperter på området.
Lektor og ph.d. i sundhedsret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet vurderer, at indgrebet er det største juridiske og faglige indgreb i almen praksis i mere end 20 år.
På trods af at ministeren og regionerne har fået indsnævret deres beføjelser i forhold til regeringens udkast til et indgreb, mener han stadig, at indgrebet langt fra sikrer ro og stabilitet i samarbejdet mellem de praktiserende læger og regionerne.