Engelsk professor: Gentænk sundhedssystem

TELEMEDICIN: Den danske sundhedsstruktur skal gentænkes, hvis brugen af telemedicinske løsninger for alvor skal slå igennem. Det mener manden bag verdens største telemedicinsprojekt, engelske Stanton Newman.
"I Storbritannien er vi formentlig længst fremme med telemedicin på verdensplan. Det skyldes primært, at vi skal spare 20 milliarder på sundhedsområdet," forklarer professor Stanton Newman, som mener, at sparekrav er en af de mest effektive drivere ved implementering af ny teknologi.
"I Storbritannien er vi formentlig længst fremme med telemedicin på verdensplan. Det skyldes primært, at vi skal spare 20 milliarder på sundhedsområdet," forklarer professor Stanton Newman, som mener, at sparekrav er en af de mest effektive drivere ved implementering af ny teknologi.Foto: City University London
Klaus Ulrik Mortensen

Jeg forstår, at en særlig udfordring for Danmark består i, at jeres regioner styrer hospitalernes økonomi. Her ville det være klogere at skabe en fælles integreret løsning.

Stanton Newman
Professor, City University London

Hvor konferencesalen på Hotel Nyborg Strand hidtil havde summet af den småsnak, der nu engang genereres, når 632 sundhedsprofessionelle er samlet under samme tag, forstummede forstyrrelserne, da professor Stanton Newman annonceredes som næste taler.

I en verden, hvor antallet af succesfulde velfærdsteknologiske projekter så langt overgås af lovprisninger af potentialet i den fagre nye teknologi, er den engelske professor ved Centre for Health Services Research på City University London en af de få, der faktisk kan fremvise resultater for sit arbejde.

Og i særdeleshed fra de seneste års arbejde med Whole System Demonstrator (WSD), eller verdens største telemedicinske projekt, som det med sine 6.191 deltagende patienter har krav på at kunne kalde sig.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024