Europa-Parlamentet bekæmper rygning

Når der på næste søndag er valg til EU-Parlamentet, stemmer de færreste nok ud fra sundhedspolitikske hensyn. Kampen med rygning har dog haft en central plads i Parlamentet, og resultaterne kan ses på enhver cigaretpakke.
Kristian Lund Pedersen

I EU dør der hvert år ca. 500.000 mennesker på grund af rygning, og 80% af de nye rygere er under 18 år - derfor er der bred opbakning bag EU-regler, som bekæmper tobaksrygning.

Nu når Europa-Parlaments-valgkampen snart går ind i sin afsluttende fase, vil det være meget begrænset, hvad der vil være af sundhedspolitiske emner på dagsordenen. De færreste vil sikkert tænke sundhedspolitik, når de står i stemmeboksen på næste søndag.

Sundhed har hidtil været et indenrigspolitisk anliggende, som EU traditionelt har holdt sig fra. Men alligevel har EU og Europa-Parlamentet inden for de seneste år gjort deres for at sikre folkesundheden.


Her tænkes der specielt på EUs rygepolitik. For nylig har EU vedtaget to vigtige direktiver om tobak, nemlig et direktiv om ingredienser og mærkning og et andet direktiv om reklame og sponsorering, som endnu ikke er færdigbehandlet.

Europa-Parlamentet foretog en række ændringer i direktivet om mærkning og interesserede sig navnlig for, hvilken størrelse og udformning cigaretpakkernes rygeadvarsler skulle have. Til gengæld støttede Parlamentet konsekvent direktivet om tobaksreklamer.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024