Evaluering: Telemedicin er en dårlig forretning
BREMSEKLODS: Evalueringen af det telemedicinske storskalaprojekt KIH viser, at de økonomiske gevinster stadig lader vente på sig. Tallene kan dermed true den nationale udrulning af teknologierne.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet giver altså ikke mening udelukkende at spørge, om telemedicin i sig selv er en god forretning, da det er teknologier, som kan anvendes inden for vidt forskellige behandlingsområder.
Torben Mogensen
Vicedirektør, Hvidovre Hospital
Diabetes (Region Midtjylland)
KOL (Region Hovedstaden)
Gravide med komplikationer (Region Midtjylland)
Gravide uden komplikationer (Region Hovedstaden)
Mave-tarminflammation (Region Hovedstaden)
Evaluering (CAST/SDU og Socialstyrelsen)
Teknik/standardudvikling (MedCom)
Programledelse (MedCom)
Projektet har en løbetid på 24 måneder og har et samlet budget på 65 mio. med et tilskud fra Fonden for Velfærdsteknologi på 33,4 mio.
To projekter har de seneste år båret den nationale udrulning af telemedicin på deres skuldre.
Det drejer sig om storskalaprojekterne Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) og Telecare Nord. Begge projekter blev lanceret med den tidligere regerings telemedicinske handlingsplan fra sommeren 2012. Tanken var, at man efter at have testet en række teknologier i større skala skulle vurdere, hvor det bedst kunne betale sig at sætte ind.
Nu ligger resultaterne fra den endelige evaluering af KIH så klar. Og slutrapporten er ikke munter læsning. Projektet har over en bred kam øget de årlige udgifter på hospitalerne med tre procent. Dertil kommer en række ekstraomkostninger - herunder køb af teknologi og konsulentydelser - som banker de samlede udgifter voldsomt i vejret.