Flest spørgsmål til sundhedsministeren
Anne Hauge
Den årlige rapport fra Folketinget er en beretning om det forgangne år. Her kan blandt andet findes tal over §20-spørgsmål, love og aktiviteter i udvalgene.
Tendensen viser, at der er en stigning i antallet af lovforslag og beslutningsforslag, mens §20-spørgsmål igen er faldet. Tallet for 2011-2012 var ekstraordinært højt med 4251 stillede spørgsmål, mens det for 2012-2013 er faldet til 2601, hvilket mere ligner de forgangne år.
Især sundhedsministeren har modtaget mange spørgsmål. Han kravler helt til tops med 328 modtagne spørgsmål - og lander dermed på en suværen førsteplads.