Forskningsleder: Fremtidens sygepleje foregår i hjemmet – men er sundhedsvæsenet klar til det?

I 1970'erne kunne en indlæggelsestid for en hofteoperation være flere måneder. Nu er den nede på få dage.

I 1981 var den gennemsnitlige indlæggelsestid 9,5 dage. Alene fra 2008-2016 faldt indlæggelsestiden yderligere med cirka 20 procent. Samtidig er sammedagsindlæggelser steget med 30 procent.

Det vil sige, at man bliver indlagt og udskrevet samme dag, ofte med opfølgende ambulant behandling eller kommunal opfølgning. I dag er den gennemsnitlige indlæggelsestid på cirka 3,5 dag. Den tid, vi i gennemsnit kan forvente at være indlagt ved sygdom, er altså faldet med svimlende hastighed.  

Opgaver er rykket over til hjemmeplejen

Bag det tal ligger naturligvis en lang og kompleks historie, som langt hen ad vejen er glædelig: Vi er blevet sundere, vi er blevet bedre til at behandle sygdomme, også ambulant, og vi har fået en bedre forståelse af, at langvarigt sengeleje ikke nødvendigvis bidrager til helbredelsen.

Denne form for sygepleje er uudforsket område

Grete Baad Holdt Brorholt
Forskningsleder og uddannelsesleder

Men tallet illustrerer også en udvikling, hvor stadig flere specialiserede pleje- og behandlingsopgaver er flyttet fra sygehusene og ud til kommunernes hjemmepleje.

Her udgør hjemmesygeplejersker og sosu-assistenter sundhedsvæsenets fortrop, som skal løfte nogle af de opgaver, der før lå på sygehusene – eller i hvert fald selvstændigt skal vurdere, hvad borgeren har brug for, og sørge for at sætte det i værk.

Specialiseringen fra sygehusene er ikke tilstrækkelig

Vi har heldigvis mange dygtige fagfolk i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen til at varetage den opgave, men det ændrer ikke på, at denne form for sygepleje er uudforsket område. Vi har alt for lidt forskning og fagviden om, hvordan vi yder den bedste pleje og behandling, under helt andre vilkår end på sygehusene.

Opgaven bliver nemlig mere kompleks, når den ikke foregår på sygehusenes specialafdelinger, hvor fokus er på behandlingen af sygdommen. I hjemmene er fokus på livet med sygdommen og plejen og omsorgen heraf. Det handler ofte om et liv med sygdom og behandling, men uden forventning om at blive rask.

Sygepleje i hjemmet kræver en forståelse af, hvordan borgerens hverdag og liv i øvrigt hænger sammen med sygdommen

Grete Baad Holdt Brorholt
Forskningsleder og uddannelsesleder

Den specialisering, vi kender fra sygehusene, er derfor ikke tilstrækkelig. Sygepleje i hjemmet kræver en forståelse af, hvordan borgerens hverdag og liv i øvrigt hænger sammen med sygdommen, og hvor der kan sættes ind for at hjælpe. Det kræver andre og bredere kompetencer end dem, vi uddanner i nu.

Borgernes hjem er ikke en arbejdsplads

Dertil kommer, at borgerens hjem jo ikke er en arbejdsplads, men netop et hjem. Der er grænser for, hvad man kan gøre for at sikre hjemmeplejens og hjemmesygeplejens arbejdsmiljø, og det kræver også både en professionel træning og en social fingerspidsfornemmelse at træde ind i folks privatsfære som fagperson. Også det skal vi udvikle gode metoder og rammer til. 

Endelig opstår der også i hjemmet akutte situationer, hvor en sygeplejersker eller sosu-assistent pludselig står alene med et menneske, der er kommet til skade, har fået hjertestop eller har det socialt og psykisk så dårligt, at noget må gøres.

I undersøgelser fortæller sygeplejersker i hjemmeplejen, at de netop føler sig mest udfordrede på deres kompetencer, når de møder borgere med sociale problemer.

Styrkelse af uddannelse og kompetencer haster 

Alt dette kan vi kun løse ved at blive klogere på opgaven, det vil sige ved at styrke den forskning, vi bedriver i den borgernære sygepleje – og herigennem styrke uddannelse, kompetencer og værktøjer hos dem, der møder borgeren i hjemmet.

Og det haster, for som de fleste ved, stiger andelen af ældre danskere kraftigt i de kommende år, og allerede når vi når 2030, vil hver fjerde dansker være over 60 år.

Der bliver rift om de dygtige hjemmesygeplejersker, og det stiller store krav til vores uddannelser

Grete Baad Holdt Brorholt
Forskningsleder og uddannelsesleder

I takt med alderen kommer de kroniske lidelser og diagnoser til, og behovet for hjemmepleje vil derfor alt andet lige stige. Der bliver rift om de dygtige hjemmesygeplejersker, og det stiller store krav til vores uddannelser. Det er altså ikke kun varme hænder der er brug for, men varme hænder forbundet med kloge hoveder.

Potentiale for mere helhedsorienteret pleje

Den gode nyhed er, at den borgernære sygepleje også rummer et kæmpe potentiale for at levere en mere helhedsorienteret pleje og behandling end den, sundhedsvæsenet yder nu.

Sygehusenes specialisering har betydet, at borgeren typisk har små, korte og målrettede møder med mange forskellige specialiserede sundhedsprofessionelle – nogen behandler den ene lidelse. hjemmet er vi nødt til at se hele mennesket i den hverdag hun eller han har, og det stiller store krav til de faglige kompetencer.

Når politikere snart tager fat på forhandlingerne om en sundhedsreform, er dette derfor mit opråb: Husk den borgernære sygepleje.

Vi har brug for mere viden om sammenhængen mellem hverdagsliv, komplekse behov og sundhedsindsatser for borgere, der lever med langvarige og kroniske sygdomme derhjemme. 

Og vi har brug for at udvikle vores sygeplejerskeuddannelser, så vi står stærkere i mødet med disse og andre borgere, der får brug for sygepleje i hjemmet.

Vi er klar. Er politikerne?