Genoptræning skal blive bedre

I et svar til Folketingets Sundhedsudvalg anklager sundhedsministeren kommunerne og amterne for at være alt for dårlige til at koordinere deres indsats overfor patienter, der skal i genoptræning. Nye initiativer er igangsat, og sundhedsmyndighederne opfordres til at være mere helhedsorienteret.
Kristian Lund Pedersen

Det er ikke nogen hemmelighed, at netop genoptræningsområdet er ét af de områder, der har fyldt mest i den aktuelle diskussion af gråzoner, nye strukturer og ny opgavefordeling. Jeg mener derfor, at der i forbindelse med fastlæggelse af den fremtidige politiske og administrative struktur skal findes en løsning på dette problem.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Sundhedsminister
På det seneste har der været meget debat om den genoptræning - eller mangel på det samme - som patienter tilbydes efter endt sygehusindlæggelse. Sygehusene har været anklaget for, at sende patienter for tidligt hjem og for ikke at give den nødvendige støtte efter en operation. Det koster både den enkelte patient samfundet dyrt.

Folketingets Sundhedsudvalg har diskuteret sagen, og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på baggrund at et debatoplæg i ugebrevet Mandag Morgen erkendt, at ressourcerne skal anvendes bedre:

"Jeg er enig i debatoplæggets konklusion om, at der kan spares mange ressourcer både i social- og sundhedsvæsenet gennem en effektiv genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. Derfor undrer det mig også, at de ansvarlige myndigheder – amter og kommuner – ikke har kunnet se deres egen og fælles interesse i at få det her område til at fungere," siger Lars Løkke Rasmussen.

Det fremgår af blandt andet i debatoplægget, at genoptræning og rehabilitering kan påvirke offentlige udgifter på ca. 145 mia. kr., så selv ganske beskedne ændringer i de meget store udgiftsposter kan have enorm økonomisk betydning.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024