Gratis motion til de ansatte

Lægemiddelindustriforeningen opfordrer skatteministeren til at ændre skattereglerne, så udgifter til virksomhedernes forebyggelse af sygdom og sygefravær kan trækkes fra. Skatteministeren afviser.
Kristian Lund Pedersen

Regeringen har hidtil valgt at prioritere samfundsmidlerne med vægt på en generel nedsættelse af indkomstskatterne, der kommer alle i arbejde - både lønmodtagere og selvstændige - til gavn. På den måde kommer det til at stå den enkelte skatteyder frit for, om vedkommende vil bruge skattelettelsen på motion.

Svend Erik Hovmand (V)
Skatteminister
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) anslår, at udgifterne til sygefravær i Danmark er på 30 mia. kroner. Alene udgiften til sygedagpenge er på over 7,7 mia. kroner om året.

Derfor har Lif skrevet til skatteministeren for at få ændret skattereglerne, så udgifter til virksomhedernes forebyggelse af sygdom og sygefravær kan trækkes fra.

I dag kan virksomhederne fratrække de udgifter, de har haft til lægebehandling af medarbejderne, mens udgifterne til forebyggelse altså ikke kan:

"I moderne sygdomsbehandling indgår arbejdet med at sikre en rationel anvendelse af den medicinske behandling som et helt centralt element. Det indebærer, med udgangspunkt i den enkelte patient, at behandlingen forbedres og kvalitetssikres, men også at forebyggelse af sygdomme indgår på lige fod med medicinsk behandling. Et på alle måder fornuftigt princip – både helbredsmæssigt og sundhedsøkonomisk. Det fornuftige princip modarbejdes imidlertid af den aktuelle lovgivning, skriver Lif i sit nyhedsbrev "Viden & innovation".

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024