Hæstorp: Rigshospitalet skal også have partikelkanon
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerBeslutningen kommer efter en indstilling fra fem udenlandske eksperter, der har vurderet, om anlægget skulle ligge på Rigshospitalet i København eller i Skejby.
Det 770 millioner kroner dyre anlæg, der er det første af sin art i Danmark, skal bruges til at give meget store og præcise doser stråling til blandt andet kræftpatienter.
En behandling, som er mere skånsom og effektiv, hvilket blandt andet patienter med kræft i hjernen kan få gavn af. Danske patienter bliver i dag sendt til udlandet for at blive behandlet på denne måde.