Hvordan hjælpes ulandene bedst?

Sundhedstilstanden i ulandene er dårligere end nogensinde før. Men hvordan hjælper den rige verden de fattige lande bedst. Det vil du få bud på ved Copenhagen Consensus 2004-konferencen, som løber af stablen den 24.-28. maj.
Kristian Lund Pedersen

I udviklingslandene er især småbørn og unge kvinder, meget udsatte for dødsfald som ud fra denne betragtning kunne have været undgået. Omkring 90 % af sådanne dødsfald er forårsaget af smitsomme sygdomme. Forholdsreglerne mod den slags sygdomme er allerede med held implementeret i verdens rigeste lande. Nu bliver udfordringen at stille dem til rådighed for verdens fattigste mennesker.

Anne Mills og Sam Shillcutt
Forfattere til en af de videnskabelige artikler der ligger til grundlag for konferencen.
Den 24. - 28. maj 2004 bliver Copenhagen Consensus afholdt i København. Det er et arrangement afholdt af Institut for Miljøvurdering, med den kontroversielle Bjørn Lomborg i spidsen. Consensus-mødet samler ni af verdens førende økonomiske eksperter, hvoraf fire er nobelpristagere. Målet med mødet er at nå frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store udfordringer.

De ni eksperter vil tage udgangspunkt i en liste over 10 store globale udfordringer. 10 anerkendte økonomer udarbejder op til mødet videnskabelige artikler om de 10 udfordringer. Disse artikler anvendes som beslutningsgrundlag for eksperternes prioritering.

En af disse globale økonomiske udfordringer er, hvordan de mange sundhedsmæssige problemer i verden skal bekæmpes.

Infrastruktur med basale sundhedsydelser nødvendig
I 2002 indtraf der 57 millioner dødsfald på verdensbasis. Af dem udgjorde dødsfald blandt børn under 5 år de 20 %, og 98 % af disse børnedødsfald skete i udviklingslandene. Smitsomme sygdomme udgør 7 ud af de 10 væsentligste årsager til dødsfald blandt børn i udviklingslandene. Det betyder altså, at de udgør omkring 60 % af alle disse dødsfald – mere end 6 millioner årligt. Grunden til dødsfaldene skyldes i høj grad malaria, AIDS og dårlige sundhedssystemer.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024