Kræftbehandling på rette vej

Hos både Kræftens Bekæmpelse og politikerne på Christiansborg hilser man Amtsrådsforeningens undersøgelse om kræftbehandlingen i Danmark velkommen.
Kristian Lund Pedersen

Hos Kræftens bekæmpelse skønner vi, at kræftområdet stadig mangler godt to mia. kroner før, at der kommer en lige balance mellem udbud og efterspørgsel. Men vi er godt på vej, og udviklingen går i den rigtige retning. Det er dog vigtigt, at kræftområdet både i handling og ord vedbliver med at være højtprioriteret.

Arne Rolighed
Direktør i Kræftens Bekæmpelse
Som SundhedsTinget skrev i går, har Amtsrådsforeningen netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at det i stort omfang er lykkes amterne at få samlet kræftbehandlingen på få kirurgiske ekspertafdelinger.

Hos Kræftens Bekæmpelse modtager man undersøgelsen med glæde, og ser det som et tegn på, at amterne nu er kommet et stort skridt nærmere for at kunne leve op til Den Nationale Kræftplan.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, er specielt glad for, at man på brystkræftområdet er nået langt, for det var et område, der for nogle år siden var store problemer med. I alle amter har man nu samlet denne behandling i et center. På tarmområdet ser direktøren, at der stadig kan ske forbedringer, men generelt er resultatet opløftende:

"Undersøgelsen giver grund til optimisme, og nu tror jeg på, at Den Nationale Kræftplan kan udføres komplet inden for de næste fire til fem år. De er glædeligt, at amterne nu for alvor har fået samlet ekspertisen på få afdelinger, så de kræftramte kan få den bedste behandling," siger Arne rolighed til SundhedsTinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024