Kræftpatienter fra Sjælland behandles i Aalborg

Patienter med endetarmskræft på Herlev Sygehus får valget mellem en strålebehandling i Herlev med en ventetid på op til syv uger - eller en strålebehandling i den anden ende af landet - på Aalborg Sygehus - hvor ventetiden er kortere.
Cecilie Bech
Landet over er der problemer med at overholde ventetidsgarantien på strålebehandling på fire uger. På Herlev Sygehus venter patienter med endetarmskræft op mod syv uger.

Derfor har man i Herlev besluttet at give patienterne muligheden for selv at vælge, om de vil vente mellem seks og syv uger på strålebehandling på Herlev Sygehus, eller om de vil rejse til den anden ende af landet for at få den nødvendige behandling - forhåbenligt inden for kortere tid. I visse tilfælde henvises patienterne også til Rigshospitalet i København

"Men overflytningen afhænger af, om der er plads i Aalborg eller på Rigshospitalet. Der er jo problemer mange steder med ventetiderne. Men vi forsøger at henvise patienterne, hvis der er plads, og hvis de altså selv ønsker det," siger ledende overlæge på onkologisk afdeling på Herlev Sygehus, Torben Skovsgård, til Altinget.

Line Barfod (EL) havde ellers hørt, at Herlev Sygehus ikke strålebehandler patienter med endetarmskræft, med mindre de bor i Københavns Amt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024