Krag dropper opgør med pølsefabrikken

ØKONOMI: Danske Regioner og Lægeforeningen mener ikke, at regeringen leverer et markant opgør med aktivitetsbaseret finansiering i sundhedsvæsnet. Eksperter er enige, men kalder det fornuftigt at starte forsigtigt.
Regeringen er ikke på vej til hurtigt at ændre fokus fra aktivitet til kvalitet i afregningssystemerne i sundhedsvæsnet, vurderer to eksperter.
Regeringen er ikke på vej til hurtigt at ændre fokus fra aktivitet til kvalitet i afregningssystemerne i sundhedsvæsnet, vurderer to eksperter.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

"Der har været alt for stor fokus på at øge aktiviteten, og vi har tilskyndet og belønnet tanken om, at sygehuse er en slags pølsefabrik, på den måde, som vi finansierer sygehusene på."

Sådan sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF) blandt andet sidste år, da hun annoncerede nedsættelsen af Udvalget for Bedre Incitamenter, der netop har fremlagt sine anbefalinger.

Et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kunne ændre incitamenterne i sundhedsvæsnet, så der kommer større fokus på kvalitet og sammenhæng.

Dokumentation

DOKUMENTATION: Astrid Krags pressemeddelelse om udvalgets anbefalinger

19-05-2013 PRESSEMEDDELELSE - Nye incitamentsstrukturer skal sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen med bedre sammenhæng og højere kvalitet i behandlingen.

"Et effektivt sundhedsvæsen handler ikke kun om at få mere aktivitet på sygehusene, men om også at give den rigtige behandling i et godt og sammenhængende behandlingsforløb. Derfor skal der større fokus på patienternes oplevelser og helbredelse før, under og efter et behandlingsforløb." Sådan siger sundhedsminister Astrid Krag, der har modtaget en række anbefalinger fra Udvalget for Bedre Incitamenter.

Bag anbefalingerne ligger en omfattende analyse af den samlede styring på sundhedsområdet. Udvalgets konklusioner vil blive draget ind i de økonomiforhandlinger mellem regionerne, kommunerne og regeringen, som blev skudt i gang i denne uge.

Udvalget anbefaler bl.a., at man øger opmærksomheden på resultaterne i sundhedsvæsenet set fra patientens perspektiv. Det kan f.eks. være at sætte fokus på, hvor ofte patienterne bliver genindlagt eller patientens tilfredshed med behandlingsforløbet som helhed. Fremover skal der foretages flere systematiske sammenligninger på kryds og tværs af regioner og hospitaler, så det bliver lettere at se, hvor der er behov for at løfte kvaliteten, og hvordan det kan gøres.

Ifølge udvalget bør der også omprioriteres midler til at en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Derfor ønsker regeringen at prioritere et betydeligt millionbeløb til tiltag, der styrker samarbejdet mellem regioner og kommuner.

"Samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommunale sundhedstilbud er ofte helt afgørende for, om patienten kommer hurtigt tilbage til sit eget liv. Der skal simpelthen værre færre, som oplever at falde mellem to stole", siger sundhedsminister Astrid Krag.

Udvalget anbefaler også, at der i de næste år fokuseres lidt mindre på øget aktivitet på sygehusene og mere på, hvordan man udnytter kapaciteten og sikrer den bedste forebyggelse og behandling i sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.

"Det er interessant, at udvalget anbefaler, at vi ikke kun skal fokusere på at øge aktiviteten på sygehusene, men højere grad skal understøtte kommuner og sygehuse i et tæt samarbejde. For i fremtiden vil vi opleve, at langt flere patienter vil blive behandlet uden for sygehusene", siger Astrid Krag og fortsætter:

"Den hidtidige styring har givet gode resultater, men har også betydet, at man for entydigt har fokuseret på, at sundhedsvæsenet skulle behandle mere og mere - uanset om det var den behandling, der gav mest sundhed for pengene. Det har fjernet fokus på kvaliteten og været en barriere for at styrke samarbejdet om sammenhængende patientforløb."

Flere af udvalgets anbefalinger vil indgå i de i igangværende forhandlinger om regionernes og kommunernes økonomi for 2014.

Fakta om Incitamentsudvalget
Udvalget for Bedre Incitamenter blev nedsat af regeringen i april 2012.

Udvalget har været sammensat af repræsentanter for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL. 

Eksperter fra sundhedsvæsenet, forskningsverdenen mv. er løbende blevet inddraget i udvalgets arbejde.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024