Krag presser vagtlæger ind på skadestuer

AKUTINDSATS: Sundhedsministeren vil presse vagtlægerne ind under skadestuerne. Det skal skabe et sammenhængende akutsystem. PLO er stærkt utilfredse.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil presse vagtlægerne ind på hospitalernes skadestuer og akutmodtagelser. Dermed skærer hun igennem i en årelang konflikt mellem regionerne og de praktiserende læger, om hvem der skal styre vagtlægeordningen, til fordel for regionerne. Det skriver Berlingske.

Ministeren mener at de to selvstændige systemer, vagtlægeordningen og skadestuen, skaber forvirring hos de akut syge patienter, omkring hvor de skal henvende sig. Det gør det sværere at give en hurtig faglig optimal behandling, og det er dårlig udnyttelse af ressourcerne. Derfor skal der etableres ét samlet akutsystem, ved at vagtlægerne arbejder fra skadestuerne.

PLO vil ikke være med 
Næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Peter Magnussen er langt fra begejstret for sundhedsministerens udmelding.

"Vi vil meget gerne være med til at styrke samarbejdet på vagtområdet. Men hvis man har tænkt sig, at vi skal overtages af skadestuerne er vi ikke med. Vi vil fastholde at det er de praktiserende læger der skal lede arbejdet i lægevagten," siger han til Berlingske.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024