Læge får påtale i 1813-sag

KORT NYT: Det Lægeetiske Nævn har afgjort, at lægen, der foretog 262 opkald til akuttelefonen 1813, har overtrådt de lægeetiske regler. Derfor får lægen nu en påtale.

Lægen burde have været klar over, at opringningerne kunne have forhindret andre i at komme igennem. Han har dermed tilsidesat sine forpligtelser til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed.

Mogens Skadborg
Formand for Lægeetisk Nævn

262 - så mange gange ringede den mandlige læge til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 på bare 14 dage. Han har nu modtaget en påtale fra Lægeforeningens Lægeetiske Nævn. 

"Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på de oplysninger, som vi har modtaget fra Region Hovedstaden. Heraf fremgår det, at lægens 262 opkald til 1813-telefonen i perioden fra 1. januar til 14. januar 2014 har haft en systematisk karakter uden noget lægefagligt ærinde eller formål," siger Mogens Skadborg, formand for Lægeetisk Nævn. Det skriver Lægeforeningen.

Hos det Lægeetiske Nævn ser man sagen som alvorlig. Især svigtet af de lægelige forpligtelser understreges.

Dokumentation

Den tidligere vagtlægeordning, hvor de praktiserende læger tog hånd om opkaldene, blev sidste år opsagt og erstattet med den nye 1813-telefon, hvor sygeplejersker i højere grad skal stå for betjeningen af borgerne.

Det fik de praktiserende lægers forening, PLO, til at kritisere regionens planer og opfordre lægerne til at boykotte den nye akuttelefon. Blot ti læger valgte at fortsætte med at tage telefoner for 1813-nummeret.

Kilde: laeger.dk


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024