Læger sælger ikke medicin

Af Robin Turner 
Adm. direktør i Roche Danmark 

Under overskriften "Læger til patienterne: Køb vores medicin" satte dagbladet B.T. for nylig spotlight på en række lægefaglige medlemmer af Sundhedsstyrelsens to udvalg, UVKL og Kræftstyregruppen. Vinklen var, at lægernes samarbejde med lægemiddelindustrien gør dem inhabile til at sidde i de to udvalg, som blandt andet rådgiver myndighederne om anvendelsen af nye kræftlægemidler.

Havde B.T.-artiklen blot været endnu et eksempel på, at pressen ikke rigtigt har forstået, hvad industrien og lægernes samarbejde går ud på, var den såmænd til at leve med. Men når de holdninger, der kommer til udtryk i artiklen, tilsyneladende begynder at få fodfæste på højt niveau i lægernes eget system, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Spænder ben for udviklingen
Formand for de praktiserende læger Henrik Dibbern har for nylig i Ugeskrift for Læger fremført forslag om, at læger, der samarbejder med industrien, automatisk er diskvalificeret til at deltage i råd og udvalg, som på myndighedernes vegne udarbejder nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger for anvendelsen af lægemidler.

Kliniske undersøgelser kræver ressourcer, som kun industrien kan stille til rådighed. Til gengæld er det kun lægerne, der kan sikre kontakten til de patienter, som skal indgå i undersøgelserne. Det forskningsmæssige samarbejde parterne imellem er derfor essentielt for udviklingen af innovativ og mere effektiv medicin til gavn for patienterne.

Robin Turner
Adm. direktør i Roche Danmark

Forslaget er ikke bare udtryk for en overraskende mangel på respekt for kollegers faglige integritet og ekspertise. Værre er, at det kan spænde ben for udviklingen af nye lægemider til dem, det hele drejer sig om, nemlig patienterne.

Et centralt område i lægernes samarbejde med industrien drejer sig om den kliniske forskning og udvikling af nye lægemidler. Dette er imidlertid ikke muligt uden de kliniske undersøgelser, som skal dokumentere, om lægemidlerne både er effektive og sikre at anvende.

Kliniske undersøgelser kræver ressourcer, som kun industrien kan stille til rådighed. Til gengæld er det kun lægerne, der kan sikre kontakten til de patienter, som skal indgå i undersøgelserne. Det forskningsmæssige samarbejde parterne imellem er derfor essentielt for udviklingen af innovativ og mere effektiv medicin til gavn for patienterne.

Andre former for samarbejde med industrien kan være, at læger holder foredrag, underviser og er medlem af såkaldte advisory boards. Det gør ikke lægerne til sælgere af medicin. Formålet er at udveksle viden og erfaringer og derved sikre et optimalt fagligt og relevant indhold i vores møder, efteruddannelsestilbud m.m.

Gennemsigtighed i samarbejdet
Det er i alles interesse, at samarbejdet mellem lægerne og industrien reguleres på en måde, der sikrer fuld gennemsigtighed. Sådanne regler eksisterer allerede i dag, og de medvirker til at give plads til den gensidige tillid og selvjustits, som nærer det konstruktive og frugtbare samarbejde.

Men hvis reguleringen kammer over i en paranoid mistænkeliggørelse af alle former for kontakt mellem industrien og lægerne, kan det blokere muligheden for at opnå fremskridt i lægemiddelbehandlingen.

Heldigvis ser det ud til, at forståelsen, for at samarbejdet ikke er et onde, men netop en nødvendighed, også er begyndt at få stemme i debatten. Man kan håbe på, at den også bliver hørt i forbindelse med det regelarbejde om samarbejdet, som nu er sat i gang i Sundhedsministeriets regi.