Læger skal vænne sig til at bruge medicinkortet
Jon David Finsen
ResearcherHenrik Pedersen Noe
Jeg er ganske sikker på, at det her er et overgangsproblem. Når først vi har haft systemet i en længere periode, skal vi nok få vænnet os til, hvad der skal skrives ind hvor.
Bruno Meldgaard Jensen
Formand, PLO
Hvis Det Fælles Medicinkort skal blive en succes, kræver det, at personalet på sygehusene og de almene praksisser også tager systemet til sig og bruger det korrekt.
Implementeringen af Det Fælles Medicinkort sker som led i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, der er blevet til i et samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Mens både læger og regioner er optimistiske omkring den tekniske implementering, er den reelle udfordring dog at få sundhedspersonalet til at bruge systemet.