Lif: Andre lande ser misundeligt på Danmark

Af Ida Sofie Jensen,
Adm. direktør, Lægemiddelindustrien (Lif)

Priserne på sygehusmedicin i Danmark er på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.

I mandags offentliggjorde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse rapporten "Analyse af sygehusmedicin". Udarbejdelsen af rapporten blev aftalt i forbindelse med sidste års økonomiforhandlinger, og rapporten er interessant læsning, selvom analyserne viser, hvad vi forventede.

Rapporten dokumenterer, at priserne på sygehusmedicin ikke afviger væsentligt fra priserne i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Nok er det offentliges udgifter til sygehusmedicin steget, men det offentliges udgifter til sygesikringsmedicin er faldet.

Ida Sofie Jensen
Direktør, Lif

I Tyskland og Sverige er priserne højere end i Danmark, mens priserne i England og Norge er lavere end i Danmark. Det er et faktum, at de danske medicinpriser ligger tæt på det europæiske gennemsnit! Markedsmodellen, sådan som vi kender den i Danmark, har altså ikke ført til ekstreme og høje danske gennemsnitspriser.

Når man i flere medier har kunnet læse, at de danske priser på sygehusmedicin er urimeligt høje, så skyldes det i høj grad, at de norske priser har udgjort sammenligningsgrundlaget.

Men det er værd at bemærke, at Norge i vesteuropæisk sammenhæng er et land med ekstremt lave priser. Af de øvrige vesteuropæiske lande har kun England et tilsvarende lavt prisniveau.

Man kan spørge sig selv, hvilken branche i Danmark, som ville blive stillet favorabelt, såfremt branchens priser altid blev sammenlignet med de billigste priser i det øvrige Vesteuropa?

I Danmark har det på lægemiddelområdet hidtil været sådan, at rimeligheden ved de danske lægemiddelpriser er blevet vurderet i forhold til hvordan de danske priser placerer sig i forhold til et vesteuropæisk gennemsnit og ikke i forhold til ekstreme lavprislande.

Man kommer ikke uden om, at der i de seneste år har været en væsentlig stigning i det offentliges udgifter til sygehusmedicin. Ministeriets rapport dokumenterer, at denne udgiftsstigning skyldes to forhold.

Dels et stigende mængdeforbrug og dels, at sygehusene har taget nye og mere effektive lægemidler i brug. Sidstnævnte er en logisk konsekvens af, at regeringen har opprioriteret behandlingsindsatsen inden for en række behandlingsområder, bl.a. kræftområdet.

I flere medier har man kunnet læse, at de stigende udgifter til sygehusmedicin medfører, at regionernes udgifter til medicin løber løbsk.

Dette er imidlertid en sandhed med modifikationer. Nok er det offentliges udgifter til sygehusmedicin steget, men det offentliges udgifter til sygesikringsmedicin er faldet.

Beregnet i faste priser steg regionernes samlede udgifter til medicin 1,2 pct. i 2008. Denne stigningstakst er betydeligt lavere end væksten i regionernes udgifter til det det samlede sundhedsområde i 2008.

Ser man på regionernes samlede medicinudgifter, så viser de nyeste prognoser, at regionerne får et mindre forbrug i 2009 i forhold til oprindeligt budgetteret ved økonomiaftalerne for 2009.

Igen skal denne udvikling ses i lyset af faldende offentlige udgifter til sygesikringsmedicin og stigende udgifter til sygehusmedicin.

Den frie prisdannelse baseret på konkurrence. Det vil sige, at "Den danske model" altså hverken har medført priser, der adskiller sig væsentligt fra et vesteuropæisk gennemsnit, eller en ustyrlig offentlig udgiftsvækst.