Debat

Lif: Tårnhøje forventninger til ny minister

DEBAT: Lægemiddelindustriforeningen forventer, at den kommende sundhedsminister tænker langsigtet og sætter innovation i sundhedsvæsnet højest på dagsordenen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ida Sofie Jensen,
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Lægemiddelindustriforeningen har tårnhøje forventninger til landets næste indenrigs- og sundhedsminister. I udgangspunktet ønsker vi ikke ministeriet opdelt i en indenrigs- og en sundhedsdel igen. Simpelthen fordi det øger muligheden for at udpege en stærk minister, der med tilstrækkelig vægt i regeringen kan sikre rammerne for en visionær sundhedspolitik, hvis ministeriet forbliver samlet. Sundhedspolitik er for vigtigt til at blive kørt ud på et sidespor, og til at trøste politikere med uforløste drømme om andre ministerier.

Det forkromede overblik
Det danske sundhedsvæsen har brug for en minister, der kan hæve sig over de løbende driftsopgaver og skabe billeder af, hvor sundhedsvæsenet og befolkningens sundhed skal være om 10 eller 20 år. En minister, der brænder for sundhedspolitikken som griber muligheden for at tegne de store linjer for, hvordan vi i Danmark kombinerer sundhedspolitik og forskningspolitik på en måde, som understøtter den fortløbende innovation og patienternes adgang til den bedste behandling.

Innovation er nøgleordet
Innovation skal gennemsyre sundhedsvæsenet. Det gælder let adgang til sundhedsforskningen, uddannelsen af personalet på sygehuse og i klinikker, og så gælder det at sikre anvendelsen af de nye sundhedsteknologier, der løbende udvikles gennem tilrettelæggelse af medicintilskudsreglerne på en måde, som sikrer, at patienterne reelt får adgang til de bedste behandlinger.

Fakta

Bland dig i debatten:
Hvis du har lyst til at give dine råd til den kommende sundhedsminister, så kontakt redaktionen, [email protected]. Det er en fordel, hvis du repræsenterer en gruppepatienter eller en interesseorganisation.

Når det er sagt, så har Lægemiddelindustriforeningen naturligvis et par opfordringer til den kommende regering og til ministeren på "vort" område. Som bekendt er revurderingsprocessen af tilskuddene til en række lægemidler i gang. Det er et eksempel på en proces, som er drevet af forventningen om besparelser, og som i øvrigt har den uheldige konsekvens, at den løbende innovation og sundhedsforskningen begrænses.

Klar til forandring
Sundhedsområdet er under markant forandring i disse år. På den ene side er der en ække strukturelle reformer, men på den anden side - og det er mere vigtigt - så er der blandt læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale en markant vilje til forandring og forbedring. Den mulighed skal udnyttes. I stedet for besparelser og discountløsninger er det nødvendigt, at den kommende regering anerkender, at der er behov for strategiske investeringer i sundhedsområdet, som kan sikre kvalitet og effektivitet. Og innovation er - igen - en forudsætning for effektivitet og kvalitet.

Foto:

Sundhedsområdet, herunder lægemiddelindustrien, har et stort potentiale i at understøtte fortsat vækst og velfærd i Danmark. Det potentiale kan en stærk indenrigs- og sundhedsminister udnytte. Hvis vedkommende vil. Vi er parate til dialogen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Sofie Jensen

Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen, adm. direktør, Dansk Lægemiddel Information, bestyrelsesmedlem Danmarks Statistik
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984), EMP (Insead 2008), EHLP (Insead 2010), DBE (Columbia 2013), Singularity University (2016), EBP (Insead 2018)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024