Ny kampagne skal få danskerne igang

Alt for mange danskere rører sig for lidt, og derfor står Sundhedsstyrelsen i denne uge for en storstilet kampagne, som skal få danskerne aktiveret. 30 minutter om dagen kan faktisk gøre det.
Kristian Lund Pedersen

Et stort antal undersøgelser har vist en voldsom stigning i forhold til sygdomme relateret til inaktivitet, fx hjerte-karsygdomme, fedme og gammelmandssukkersyge. Der er dokumentation for, at dødeligheden og forekomsten af hjerte-karsygdomme er ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive.


Sundhedsstyrelsen
I ugen fra den 6. til den 11. juni 2004 prøver Sundhedsstyrelsen at få alle danskere til at motionere mere i deres kampagne "Rør dig 30 minutter om dagen." Og som styrelsen skriver i deres informationsmateriale er det farligt at lade være. Faktisk er risikoen for at dø af inaktivitet lige så stor som risikoen for at dø af rygning, viser forskningen.

Sundhedsstyrelsen vil i denne uge sammen med kommuner, amter og interesseorganisationer massivt gøre danskerne klar over, hvor vigtigt det er at få rørt sig minimum 30 minutter hver dag.

20-30 pct. af den voksne befolkning bevæger sig for lidt. Et stort antal undersøgelser har vist en voldsom stigning i forhold til sygdomme relateret til inaktivitet, fx hjerte-karsygdomme, fedme og gammelmandssukkersyge. Der er dokumentation for, at dødeligheden og forekomsten af hjerte-karsygdomme er ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive.

I undersøgelser, hvor konditionstallet er målt, er dødeligheden ca. 5 gange så høj hos gruppen med den dårligste kondition. Sundhedsstyrelsen går faktisk så langt, at de siger, at fysisk inaktivitet er blevet et af de største problemer for folkesundheden i den vestlige verden.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024