Ny mistanke om virus i hindbær

NYHED: Der er mistanke om, at et parti hindbær kan være inficeret med novovirus og allerede har smittet 12 personer. I så fald er det samme slags virus, som i sommer kostede fem mennesker livet og gjorde mere end 1.000 syge. R kalder sagen alvorlig, mens Fødevarestyrelsen maner til besindelse.
Fakta
  • I sommer forårsagede et parti frosne hindbær inficeret med novovirus mere end 1.000 sygdomstilfælde med opkastninger og diarré. Hindbærrene var desuden medvirkende til, at fem ældre mennesker nåede at dø, inden bærrene var blevet trukket tilbage fra markedet i alle led.

  • Symptomerne på en infektion med norovirus er kvalme, opkast, diarré og feber.


  • Kilde: Statens Serum Institut/Altinget
    En mistanke om, at et parti serbiske frosne hindbær kan være inficeret med sygdomsfremkaldende virus, vækker minder om sommerens skandale om de forurenede hindbær af polsk oprindelse.

    Forurenede hindbær der nåede at forårsage fem ældre menneskers død og smitte mere end 1.000 mennesker med infektionen norovirus.

    Baggrunden for Fødevarestyrelsens nye mistanke til de serbiske hindbær er, at 12 medarbejdere på samme arbejdsplads er blevet syge med de samme symptomer efter bl.a. at have spist en kage med hindbær i arbejdspladsens kantine.

    Forhastet at sammenligne
    Fødevareberedskabschef Kim Vandrup kalder det imidlertid alt for forhastet at sammenkæde de to sager.

    Dokumentation
    Fakta om hindbærrene som er under mistanke:

  • Hindbærrene er solgt i poser med 2,5 kg. Pakkedato: 31.10.2005 og mindst holdbar til 31.10.2007.

  • På poserne er der et gult mærkat, hvor der står: "Oprindelsesland Serbien. Da vores hindbær hverken er skyllet eller varmebehandlet, anbefaler vi, at hindbærrene koges et minut før anvendelse. Læs mere om fødevaresikkerhed på www.frigodan.dk."

    Kilde: Fødevarestyrelsen


  • Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024