Opfinder: Hjertestarter-app kan redde liv
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseJeg vil vove at påstå, at det næsten er mere sikkert at falde om med hjertestop på Langeland end på Rådshuspladsen i København.
Henrik Schakow
Formand for Langeland Hjertestarterforening (LHF) og direktør i FirstAED
Fakta om FirstAED-projektet
Omkring 200 borgere på Langeland er en del af projektet. De har gennemgået et 12-timers førstehjælpskursus og lært, hvordan man betjener en hjertestarter
De er alle udstyret med en smartphone med GPS-tracking. Ved tilfælde af eksempelvis hjertestop, bliver de ni aktuhjælpere, som befinder sig geografisk tættest på, tilkaldt via FirstAED-app'en på deres telefon.
Initiativet på Langeland har blandt andet været medvirkende til etablering af et center på Odense Universitetshospital samt et ph.d.-projekt, som skal se på effekterne på patienter, der er genoplivet med hjertestarter.
Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Dansk Selskab for Akut Medicin, Langelands Hjertestarterforening og Region Syddanmark. Desuden har firmaet FirstAED, som er stiftet til lejligheden, udviklet de tekniske løsninger.
En ny app skal forene førstehjælpere med dem, som har akut brug for hjælp.
Firmaet FirstAED har udviklet en app, som forener frivillige akuthjælpere, alarmcentralen og hjertestartere. Målet er, at hjælpen skal være fremme på under fem minutter.
I løbet af det sidste halve år har man testet systemet i Langeland Kommune. Og her er der gode resultater ifølge Henrik Schakow, som både er medstifter og administrerende direktør i firmaet FirstAED, som har udviklet app'en. Han er desuden formand for Langeland Hjertestarterforening (LHF).