Penge at spare ved gamle COX-II-hæmmere

Claus Iversen

Det vil sige, at der er et teoretisk besparelsespotentiale på 55 mio. kr. på årsbasis.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Sundhedsminister
Er man gigtpatient med behov for kronisk smertebehandling, er der flere behandlingstilbud. På det seneste har en nyudviklet udgave af de såkaldte COX-II-hæmmere vundet mere og mere frem, men de er noget dyrere end COX-II-hæmmere af ældre dato.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyser i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg, at der er mange penge at spare, hvis alle fik Todalac, der er COX-hæmmere af ældre dato frem for Vioxx og Celebra, der er den nyere slags:

"Hvis forbruget af samtlige 22 mio. definerede døgndoser (DDD) af Vioxx® og Celebra® blev omlagt til Todolac®, ville samme DDD-mængde have kostet 135 mio. kr. Det vil sige, at der er et teoretisk besparelsespotentiale på 55 mio. kr. på årsbasis", skriver han. Oprindeligt havde Medicintilskudsnævnet anbefalet, at det kun var patienter over 70 år, som kunne få tilskud til behandling med COX-II hæmmere. Nævnet fandt dog hurtigt ud af, at der ikke er hjemmel i sygesikringsloven til at bruge alder som betingelse for tilskud. Det rådede nævnet bod på ved at betinge tilskud af, at der er tale om gigtpatienter, som har haft mavesår.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024