PLO: Det koster penge at effektivisere

PRESSEMEDDELSE FRA PLO - REAKTION PÅ STATSREVISORERNES BERETNING: 

Effektive løsninger skabes i fællesskab
30. august 2012

I Rigsrevisionens beretning om praksissektoren, der blev offentliggjort d. 29. august, konkluderes det, at der er behov for at give regionerne bedre muligheder for styring og kontrol. Det ser PLO dog ingen grund til.

"Ud fra en revisorbetragtning er styring lig med faste budgetter, der skal overholdes. Det kan også godt fungere i almen praksis, men budgetterne må afspejle den stigende arbejdsmængde, som man ønsker, at almen praksis skal varetage.," siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Han henviser til professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, som til Ugeskrift for Læger har sagt, at hvis den praktiserende læge skal være gatekeeper, så skal patienten jo også kunne komme til. Derfor kan der ikke på samme tid være krav om, at borgeren skal kunne komme til inden for fem dage og så samtidig være fast budget.

"Vi har intet imod en kontrolleret udvikling i aktiviteterne og udgifterne, men hvis almen praksis bliver pålagt alt for snærende bånd, så giver det problemer i resten af sundhedsvæsenet," siger Henrik Dibbern og tilføjer:

"Hele ånden i Rigsrevisionens rapport er, at det samarbejdssystem, som har fungeret i flere generationer i almen praksis kunne føre til misbrug eller overforbrug af offentlige midler. Rapporten indeholder bare ingen eksempler på, at dette er tilfælde. Som amerikanerne siger: "if it ain't broke, don't fix it". Jeg tror ikke, at Rigsrevisionen ved sine samtaler med de involverede myndigheder har kunnet danne sig noget indtryk af, hvor kraftige reaktioner et angreb på samarbejdssystemet vil fremkalde hos de praktiserende læger, og hvor destruktivt det kan blive for den funktion almen praksis varetager".

Han peger samtidig på, at udgiftsudviklingen i almen praksis i de senere år har været meget afdæmpet.

Tillid er en nødvendighed
I Rigsrevisionens beretning er der en kritik af, at honorarsystemet er baseret på tillid, men det er efter PLO's opfattelse klart at foretrække frem for standardiserede og rigide systemer.

"Ethvert system er baseret på tillid uanset om du er ydelseshonoreret eller på fast løn. Hvis du er på fast løn, er der styr på udgiften, men ikke om der produceres noget i arbejdstiden", siger Henrik Dibbern.

Han peger dog på, at de praktiserende læger ikke har noget imod en mere effektiv kontrolfunktion.

"Vi vil gerne være med til at fremskynde sagsgangen i sanktionssager, men det er ikke sjældent regionernes egen sagsbehandling, som tager lang tid. Vi har mange gange i samarbejdsudvalgene været med til at fastlægge og gennemføre sanktioner, også den strenge sanktion at fratage læger retten til at drive praksis under overenskomsten. Jeg vender mig imod et kontrolsystem, der ikke tager højde for kompleksiteten i almen praksis og blot er kontrol for kontrollens skyld," siger Henrik Dibbern.

Styring i fællesskab
I beretningen lægges der op til, at regionerne har brug for flere styringsredskaber, da det nuværende paritetiske system er for langsommeligt. Det er Henrik Dibbern langt fra enig i.

"Det paritetiske styringssystem, hvor læger og regioner i forening finder fælles løsninger på problemerne, giver et ejerskab til beslutningerne, så de kan føres hurtigt ud i livet. Den udvikling, som har givet almen praksis fuld elektronisk patientjournal og avancerede kvalitetsregistreringsredskaber som datafangst, er en frugt af samarbejdsmodellen. Det er ikke nogen hemmelighed, at praksis havde elektronisk patientjournal ti år før sygehusene fik det." påpeger Henrik Dibbern.

Øget produktivitet
Henrik Dibbern er ikke uenig i beretningens konklusion om, at der skal ske en produktivitetsudvikling i almen praksis, men det kræver, at der tilføres ressourcer.

"Der skal investeres i ny teknologi, kvalitetsudvikling og efteruddannelse af læger. Det er en model, der bruges i Holland, hvor regeringen har ophævet loftet over de praktiserende lægers indtjening og tilført ny økonomi mod, at lægerne hjælper med til medicinbesparelser og henviser mindre til det dyrere sygehusvæsen," siger Henrik Dibbern.